Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Haakon Grjotgarrlssøn, som boede paa eller kom fra Ørlandet
(Yrjar), hjalp ham i kampen, i hvilken Harald underlagde sig først
Gauldølafylke og derpaa Strindafylke.
Harald Haarfagre fratog bønderne deres odel, heder det, hvad
der vel vil sige, at han af egen magtfuldkommenhed paalagde
befolkningen skatteudredsler og derved reducerede de fri jordeiere i
deres egne øine til leilændinger, der erlagde jordleieat’gift.
Harald boede paa Lade (Laöir) i Strinden, hvilken gaard senere
tilhørte de mægtige jarler, som ef’ter denne gaard kaldtes ladejarler.
Om Haakon Adahteinsfostre heder det, at han i Trøndelagen holdt
et thing med bønderne og lovede dem tilbage den odel, som kong
Harald havde taget fra dem.
Inddelingen af landet, saa langt som laksen gaar op i elvene,
i skibreder skyldes Haakon. Han var den første kristne konge i
Norge, og han hentede kristne lærere fra England, men i sine forsøg
paa at indføre kristendommen mødte han stærk modstand hos
trønderne; de knurrede til den tale, han holdt paa thinget paa Frosten,
og han fik svar i de bekjendte truende udtalelser fra Asbjørn af
Me5alhus (Melhus i Guldalen).
I et møde, som 8 trønderske høvdinger holdt, fik de fire
ut-trøndere det hverv at udrydde kristendommen i Norge, og navnene
paa disse fire uttrøndere, som reiste til Møre og dræbte 3 præster
og brændte 3 kirker, er opbevarede: Kaare fra Gryling (i
Orkedalen), Asbjørn fra Me5alhus (Melhus), Thorberg fra Yarnes (Værnes
i Stjørdalen) og Orm fra Ljoxa (Leksviken).
I et senere gilde paa Mære i Sparbu spiste kongen efter
Sigurd jarls raad og vistnok nødtvungen nogle stykker hestelever
og drak af bægrene uden at gjøre korsets tegn, hvad der viser,
at hans forsøg paa at kristne trønderne har mødt en modstand,
som var farlig.
Under Harald Graafeld raadede Sigurd jarl i Trøndelagen,
indtil det lykkedes Gunhild og hendes sønner at tage ham afdage.
Hans søn Haakon jarl holdt sit iarledømme i 3 aar mod
Gun-hildssønnerne: efter en fleraarig feide sluttede de omsider forlig,
men senere fandt Haakon jarl det klogest at reise af landet til
Danmark. Han blev senere af Harald Gormsen indsat som jarl
over store dele af Norge.
Haakon jarls største bedrift var hans seir over Jomsvikingerne i
Hjørungavaag i 986. Efter denne voksede jarlens magt og anseelse.
Faa sine gamle dage blev han imidlertid forhadt, særlig derved, at
han krænkede mægtige mænds døtre, og man reiste sig imod ham
i vaaren 995.
Under omtalen af denne reisning nævner sagaen navnene paa
gaarde og mænd i Trøndelagen. Jarlen var paa gjestebud paa
Meöalhus (Melhus i Guldalen). Den ydre foranledning til reisningen
var et forsøg paa at bortføre fra Bunes i Støren Orm Lyrjas hustru
Gudrun, kaldet „Lundesolen", datter til Bergthor paa Lunde (Lundar)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
