Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Trondhjems historie, idet bygningen af Kristkirken skyldes ham.
Eystein farte personlig tilsyn med kirkens opførelse, hvilket
kan vides deraf, at han selv i et skrift beretter, hvorledes han faldt
ned af et stillads, da bygmesteren skulde konferere med ham om
et arbeide paa toppen af bygningen.
Til bygningen af kirken trængte han penge, og han fik
bønderne til at forpligte sig til at betale bøder og andet sagefald
efter „silfrmetinn eyri" istedet for efter „sakmetinn". De
ud-myntede gangbare penge i det 12te aarhundrede havde nemlig kun
den halve værdi af deres paalydende værdi i sølv; deres paalydende
værdi stod i forhold til sølvet som 2 til 1, eller de havde kun
halv sølvværdi. De veieäe sølvpenge havde følgelig dobbelt værdi
mod de tællede, og naar erkebispen fik betalt med veiet sølv
istedetfor med tællede penge, blev hans indtægter af bøderne og andet
sagefald fordoblede.
Da Erling Skakke spurgte Eystein, om denne forøgede
beregning af sagefaldet var efter hellig Olafs lov, svarede
erkebispen, at det findes ikke i lians lov, at det er forbudt at forøge
Guds ret.
Mærkelig er Erling Skakkes og Eysteins overenskomst,
ifølge hvilken erkebispen paa meget haarde betingelser kronede
Magnus Erlingssøn, en akt, der var af høieste vigtighed for Magnus,
hvis far ikke var konge. Overenskomsten gik ud paa intet mindre,
end at kongen skulde tage riget til len af St. Olaf, lade sig vælge
af en i Nidaros sammentrædende rigsforsamling, hvori der tilkom
biskoperne rned erkebispen i spidsen den afgjørende stemme, og
„evindelig Gud og den hellige kong Olaf til forherligelse" efter
sin kroning ofre selve kronen paa det hellige alter samt ved sin
død efterlade den til ophængning i Kristkirken i Nidaros.
St. Olaf betegnedes fra nu af som „stadig konge af Norge"
(perpetuus rex Norvegiæ), og det paabydes hirden og biskoperne
med de af disse opnævnte valgmænd ved enhver konges død til
udkaarelse af efterfølger „at søge nord til den hellige Olaf konge."
Eysteins og Erlings forfatning gjennemførtes dog ikke, idet
kong Sverre hindrede det.
Trondhjem blev overfaldt første gang af birkebeinernes parti
under Eystein Moyla, og nu følger en række kampe omkring og i
Trondhjem. Blandt folk i Trøndelagen, som sluttede sig til
birkebeinerne, nævnes den mægtige enke Gudrun paa Saltnes i Buviken
med sine sønner Jon Ketling. Sigurd og Viljam.
Efterat Sverre var bleven birkebeinernes fører i 1177, havde
lian mangen en kamp i og omkring Nidaros. Paa det første tog
kom Sverre fjeldveien ned i Stjørdalen fra Jemteland, derfra over
Mostadmarlcen til Jonsvatn og Bratsberg til gaarden Di,grin (Digre i
Bratsberg, anneks til Strinden).
Da hans ankomst blev kjendt i Trondhjem, og da selbyggerne
reiste sig, var lian truet fra to kanter. Han kom imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
