Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
•271
Olaf Engelbrektssøn, der ikke var nogen ubegavet mand, blev,
som berørt, Norges sidste erkebisp.
Noget synderlig literært liv synes der ikke at have været
omkring erkebisperne, at dømme efter de literære efterladenskaber.
Tjodrek Munk, der har skrevet sin „Historia de antiqvitate
regum Norvagensium", kan her nævnes, da han var en trøndersk
geistlig, maaske munk ved Helgesæter kloster. Haandskriftet blev
opdaget i et bibliothek i Lübeck i begyndelsen af’ det 17de aarh.,
men først udgivet i trykken langt senere. Forfatteren har tilegnet
sit værk til erkebiskop Augustinus, d. e. Eystein, domkirkens
bygherre (1161—1188), hvem han kalder „sin fader og herre", saa
historien er skrevet i Eysteins tid.
Eystein har efterladt nogle optegnelserom St. Olaf, som førnævnt.
Jon Raude har skrevet en kirkeret, ogAslakBolt sin ovennævnte
jordebog, og hertil kommer Erik Walkendorfs „Missale" og „Brevarium".
Ved vaabenmagt og statskup blev nu det katholske kirkestyre
ophævet, kloster- og bispegods underlagt kongen, og det lutherske
kjætteri blev ved „en kristelig ordinans" ophøiet til statsreligion;
præsterne i den lutherske sekt ansaaes af bønderne for vranglærere,
og disse holdt sin gudstjeneste ikke i hovedkirken, men ofte i afsides
kirker, som havde et eller andet helgenbillede.
Kristkirken laa i ruiner, levninger af erkebispegaarden blev
sædet for en lensherre, hellig Olafs sølvskrin og andre kirkens
klenodier sendtes til Danmark og ankom til Kjøbenhavn, hvor
rentemesteren (hvis kvittering for samme er af 9de september 1540) slog
det i stykker.
Med Nidaros’s storhedstid er det nu helt forbi. Luthers
katekisme og salmebøger blev indførte paa det danske sprog, og
skrif-sproget blev helt dansk.
Ved denne tid kom aqvavit første gang til Trondhjem, sendt
1531 f’ra Eske Bilde til erkebisp Olaf.
Fra reformationen til Trondhjems lens gjenerobring.
Efter reformationen gik det yderligere tilbage med Trondhjem.
Allerede den tyske forfatter Jakob Ziegler, der i 1522 og 1523 skrev
efter oplysninger, han i Bom havde modtaget af vore to sidste
erkebisper, siger, at Nidaros er svundet ind til en landsby.
Staden havde i et par menneskealdre en eneste sognekirke, Vor Frues.
I 1544 var det dyrtid i det nordenfjeldske og folk tyede til
barkebrødet f’or at opholde livet.
Ætten paa Østraat var paa den tid den rigeste nordenfjelds, og
fru Inger skrabede til sig alt. det gods, hun kunde, og fik livsbrev
paa Reins kloster. Hun druknede i Saudefjorden paa Søndmør,
da hun skulde til Bergen for at procedere.
Erkebispedømmets, domkirkens og klostrenes jordegods var,
som nævnt, gaaet over i kronens besiddelse; domkapitlet bevarede
dog en skintilværelse. Med pilgrimsfarterne var det forbi.
I erkebispegaarden flyttede verdslige lensherrer ind, de høieste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>