Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 SS
300 SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
forening. I 1891 solgte realskolen bladet til et interessentskab.
Fra Iste januar 1890 antog bladet navnet „Trondhjems
Adresseavis"; det er hovedorganet for høire i Trondhjem og udkommer 7
gange om ugen.
„Adresseavisen" var ved sin eneret en hindring for de andre
smaablade som „Kvartbladet" 1798—99, „Trondhjems Budstik"
1798—1810, „Blandede Efterretninger, Fædrelandet betræffende",
der standsede i 1814, „Den lille trondhjemske Tilskuer" 1815—181 (i.
I 1843—40 udkom „Nordlyset", redigeret af Sylvester
Sivertsen og Mon sen med Schwach som medarbeider.
„Trondhjemsposten", senere „Trondhjems stiftsavis", begyndte
at udkomme omkring 1859.
Først da privilegiet blev ophævet i 1876, blev der nogen
fart i pressen i byen.
„Dagsposten" udkom med sit første numer 2den oktober
1877, og „Stiftsavisen" solgtes til „Dagsposten", der udkommer 0
gange ugentlig og er venstres hovedorgan i det nordenfjeldske.
Andre blade, saaledes „Folketidende", „Trøndelagens Blad"
og „Tiden", alle oppositionsblade, oprettedes. De to sidstnævnte
gik dog snart ind igjen. „Trondhjems Aftenblad" bestod i nogle aar.
Siden 1814 er i Trondhjems domkirke kronet Karl Johan.
den 7de september 1818. Karl den 4de (lode) og dronning Louise 5te
august 1860, og Oskar den anden og dronning Sojie l!Sde juli 1873.
Oskar I blev ikke kronet i Trondhjem trods storthingets
derom udtalte ønske og ogsaa mod sit eget og regjeringens.
Aarsagen til, at Oskar I aldrig blev kronet, var modstand
fra biskop, senere statsraad Riddervold, der nægtede at krone
dronningen og derom offentliggjorde et lidet skrift: „Bør dronninger
salves og krones i Norge’.’"
Ogsaa efter 1814 har Trondhjem været hjemsøgt af
ad–killige ildsvaader. Saaledes brændte i 181* 50 vaaningshuse
og 9 pakhuse.
Flere store ildebrande herjede atter byen den 24de april
1841. da 314 vaaningshuse og 39 sjøboder brændte, og den 22de
januar 1842, da en femtedel af byen brændte, og i 1844 var der
atter en større ildebrand.
Ildebranden den 24de april 1811 var betydelig, idet det da
brændte fra Munkegaden til Sjøgaden og fra Dronningensgade til
sjøen, eller den nordøstre fjerdepart: den 22de januar 1842
afbrændte en næsten lige saa stor strækning, fra Prinsensgade til
Hospitalsgaden og fra Kongensgade til sjøen. Natten til Ilte
marts 1840 brændte en stor strækning søndenfor Vor Frue kirke,
dan 28de december 1847 mange huse paa Baklandet, og paaskeaften
1857 15 pakboder og nogle vaaningshuse i Fjordgaden.
Den 12te marts 1897 brændte 2 gaarde i Kjøbmandsgaden
og 2 gaarde beskadigedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
