Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Det territorium, som tilhører Trondh jems by, Bymarken ikke
medregnet, er i sin midtre del over Øen eller Nidarøen og over
hele den ældre by fladt og lavt og naar ved domkirken en høide
af 13 m. Paa begge dalsider hæver landet sig i bakker, mod vest
opimod Byaasen og mod øst opimod bakkerne omkring Kristianssten.
Nordøstligst nordenfor Ladebækken under Ladehammeren tilhører
stranden byen.
Af høider paa Baklandssiden kan mærkes Liljenhaug,
Bispe-haug, og sydvest for disse kommer Smaabergene med den høide,
hvorpaa Kristianssten ligger (bastionen ca. 70 m. over havet). Paa
vestsiden ligger nordvestligst /Wergene med temmeligt steilt f’ald
imod øst henimod trælasttomterne. Nedenfor den skogbevokste
fjeldfod, mellem bygrændsen og Nidelven, ligger et bebj-gget
bakkeland.
Den egenlige stad eller halvøen, der ved Nidareid er
forbundet med fastlandet, er, som berørt, idethele lav, høieste punkt
nær domkirken 13 m., og bestaar af sand og aur, omkring
latinskolen tildels noget ler.
Den tættest bebyggede del af staden er særlig den nordlige
og østlige del, medens den sydlige og den sj’dvestlige del, der
kaldes Kalvskindet, har en del ubebygget, af haver bestaaende land.
Gaderne, der ofte er usædvanlig brede, skjærer hverandre
under nogenlunde rette vinkler, saaledes at en suite af gader har
retning mod nord og en række gader retning idethele mod vest.
Derhos er gaderne hyppig forbundne ved smug af nogle meters
bredde, hvilke smug i Trondhjem kaldes veiter.
Generalmajor Johan Caspar v. Cicignon har efter den store
brand i 1681 opgjort planen for Trondhjems regulering, og ham
skylder byen sine brede gader. Hans reguleringskart findes endnu
paa Trondhjems magistratskontor.
Det ældste kart over Trondh jem er betitlet „Trondhems Stadil
medh the niist omliggiande platzer geometrice delinierat Ahr 1058."
Det er optaget af Glans (Olof) Simonson Xaitclerus, undermarkscheider
i det svenske bergvæsen, der ledsagede som landmaaler
landshøvdingen Lorentz Creutz paa hans reise til Trondh jem i mai 1058,
hvor denne som regjeringskommissær skulde modtage det i
Roskildefreden til Sverige afstaaede Trondhjems len. Dette kart
angiver den nøiagtige beliggenhed af byens gamle middelalderlige
gader, som forsvandt ved reguleringen i 1081.
Fra samme tid er et par tegninger („Tegning af byen Nidaros
eller Dronheem i Norge, saaledes som den saa ud, da den i henh.
til freden i Roskilde blev overgivet af den danske konge til den
svenske, aar 1658", og „Tegning af byen Nidaros eller Dronheem i
Norge, angrebet af danskerne 28. septbr, og erobret ved overgivelse
11. decbr. 1058." De hører til kobberstikkene i S. Pufendorfs Kong
Carl X Gustafs historie. De har hidtil udgjort det vigtigste
grundlag for kjendskabet til Trondhjems ældre topografi.
Videre er der en kobberplade, „Nidaros den høiberømmelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
