Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRONDHJEM.
307
en bredde af 100 m. og lidt mere i nordnordvestlig retning helt
ind i Trondhjems bys territorium paa en strækning af 1000 m.
indtil Nidareid, hvor elven i en skarp bue bøier helt om, idet dens
bredde aftager til 70 m., og fortsætter saa 1150 m. med retning
mod sø. og med bredde optil 180 m. indtil henimod Elgesæter
bro, hvor den bøier i østlig retning forbi marineetablissementet
paa venstre side og Nidelven fabrik paa høire side, idet den lidt efter
lidt faar nordøstlig og nordlig retning, og bredden aftager indtil
05 m. ved Bybroen. Fra Elgesæter bro til Bybroen er elvens længde
750 m. Fra denne danner elvens nedre del den saakaldte øvre
Elvehavn med en dybde af 4.- m. (15 fod) og en længde af 650
m. fra Bybroen og til Bratøren ved toldboden. Fra Bybroen og til
Bakke bro er 540 m. Her staar elven mod nv. i forbindelse med
den østre Kanalhavn. Fra øvre Elvehavn fortsætter elven i
nordlig retning under Merakerbroen imellem Bratørkaierne i vest
og en 650 m. lang mod øst svagt buet stenskjærm paa østre side.
Den nedre Elvehavn er vel 800 m. lang og 15 m. dyb. Fra
Bakke bro til Merakerbanens bro er 450 m. Den samlede længde
af Nidelven, fra den kommer helt ind i byens territorium, til den
gaar ud ved stenskjærmen, er ca. 4.4 km.
Foruden jernbanebroen for Merakerbanen fører over
Nidelven Baklce bro f’ra Bakkegaden over til Kjøbmandsgaden og
By-broen fra Kristiansstensbakken over til Kjøbmandsgaden. Endelig
gaar vestlig for marineetablissementet Elgesæter bro.
Den ældste Bybro har sandsynligvis ført vestfor den gamle
jernbanebro (Kongsgaardsbroen) over til vestsiden af bækken ved
Klosterdalen. Senere flyttedes broen længere ned, dog ovenfor
Marinen. Enkelte af dens 11 stenkar kan endnn sees ved
lavt vande.
I 1685 flyttedes Bybroen didned, hvor den nu ligger. 11718
ved svenskernes indfald under general Armfeldt blev Bybroen
formodentlig afkastet. Ved det store jordfald i Tiller i 1810 blev
elven opdæmmet og førte en flom af ler nedover, som beskadigede
broen.
I 1861 blev den nuværende Bybro færdig og taget i brug.
Rlied og havne. Trondhjems rhed er rummelig og dannes
af den hele fjordstrækning udfor byen mellem denne og
Munkholmen. Udfor indløbet til det ydre havnebassin er lagt en
morings-bøie paa 20 favne vand. Ankerpladsene paa rhedens vestre del
ligger indenfor linien mellem denne moringsbøie og kistomterne i
Ilsviken. Der er ogsaa ankerpladse fra moringsbøien i østlig
retning mod Ladehammeren samt i syd og sø. af Munkholmen paa
det f’ra denne udgaaende flak. Dybderne er afvekslende, fra 15
til 20 favne, holdebunden af sand og ler er god. Man ligger
udsat for vinde fra nv. gjennem nord til nø., der kan sætte adskillig
sjø. Man ligger bedst paa den vestre del af rheden, Ilsviken, da
nordvestvinden her ikke sætter fuldt saa megen sjø som længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
