- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
318

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.

ved Øisanden i Melhus og Buvik. Stenen fra Bakaunet er fin og
blaa og vel tjenlig til ornamenter og forsiringer.

For tiden tages den meste sten til domkirkens restauration
fra Klungen og Øie paa Øisanden, hvor der findes talrige mærker
efter de gamles arbeide, skjønt de nu for en stor del er
overgroede. Yekstenen er her, som før omtalt, tilstede i stor mængde;
den er grøn.

Til dennes restauration i senere tid er benvttet sten —
foruden fra de nævnte steder -—■ fra Grytdalen, Rokstad og Tilset
i Guldalen. Disse brud bearbeides nu ikke mere; stenen herfra
er graagrøn, tildels grov, og kunde kun delvis anvendes til finere
ornamenter som til kapiteler over søiler.

Noget veksten er taget til kirkens restauration fra gaarden
Solem i Budalen, hvor stenen angives at være vakker, men at ligge
ubeleiligt til ved en bæk.

Sten trå Bones overfor Rognes ved indløbet til Budalen og
Anneøien er forsøgt anvendt, men har i det hele ikke vist sig god.

Af andre stenarter, som har været anvendt til domkirken, kan
mærkes:

Marmor fra Venset i Salten, rød, grøn og graa; den er
benyttet til marmorplader i gulvet i domkirken samt til de røde søiler
under prækestolen.

Marmor fra Almennhigso i Bjørnør er dæmpet blaahvid,
og marmor til kirken er taget herfra i gammel tid. De lange
søiler af marmor i koret og høikoret er komne herfra, og ligesaa
trapperne til høikoret. Marmorstykker til søiler af indtil 4.4 meters længde
er brudt til kirken ved Almenningsø. Den koster ved kirken ca.
4 kr. pr. kubikfod.

Marmor, grov, hvid med blaa aarer, er kommet fra gaardene
Len og Frøsæt ved Stenkjær. Gamle gravplader i kirken er
maaske komne herfra. Denne sten er nu anvendt til
marmorhellerne i høikoret.

Alterpladen af marmor er kommet fra Rissen ved
Reinsklostret, men marmoren herfra betegnes som mindre god.

Hvor marmor ikke er anvendt i gulvet i kirken, benyttes ved
restaurationen skifer fra Stjørdalen. Sandsten fra Horg er anvendt
til kirkens hovedpillarer.

Trondhjems domkapitels signet (fra 1260) er en siddende
figur (St. Olaf) med krone paa hovedet, scepter og æble i
hænderne. Paa hver side er en 5delt stjerne. Det har inskriptionen:
s[gillv[m| capityli ecl[es]ie s|an)c[t|i or. a vi regis et martiris.
Signetet opbevares i videnskahsselskabets oldsagsamling.

Trondhjems domkirke, der er grundlagt paa Olaf den helliges
ry som helgen, agter vor tid at. restaurere videre ved et
præmie-obligationslaan, idet lov af 5te juni 1897 bestemmer, at lovene om
lotterier ikke skal være til hinder for, at der udstedes obligationer
af et præmieobligationslaan til et nominelt beløb af høist 7’/2
millioner kroner, hvoraf overskudet med 1/i tilfalder:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free