Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
SØN I) RE TRONDHJEMS AMT.
I 1664 skal bygningen være ødelagt, murene nedbrudte og
stenene være anvendte til kongsgaardens og Frue kirkes bygning.
Nu er alle spor af klostret forsvundne. „Dersom ei Schøning
havde leveret tegning af Helgesæter kloster -— siger Ivliiwer —
saa var det nu fast umuligt at bestemme, hvilken figur det har
havt, da hver sten er borttagen og tomten bebygget med huse."
Prædikebrødrenes kloster i Nidaros. Dette kloster er
sands3*n-ligvis foranlediget stiftet af en dominikanermunk Salomon fra
Aarhus, der hørte til den hellige Dominikus’s første tilhængere.
Prædikebrødrenes kloster kaldes kun i almindelighed Predikara-lifna^r (en
enkeltgang Predikaralif), apud Prædicatores, og fra 15de aarhundrede
af Sortebrodrekloster: hvilken helgens navn klostret bar, er ubekjendt.
Det har ligget i strøget ved kongsgaarden, domkirken, bispegaarden
og kannikeboligerne, sandsynligvis vest for domkirken. Klostret
reddedes, da hele byen, domkirken iberegnet, afbrændte den 5te
mai 1531. Ligesom minoriterne i Nidaros havde det lokale navn
»niftr at bræ^ra«, er det rimeligt, at prædikebrødrene er bleven
kaldt nupp at bræ^ira«. eller »vest r til bræ †ra t.
Under borgerkrigene, da hertug Skule i Nidaros
overrumpledes af’ birkebeinerne, nævnes klostret første gang i historien (1240).
Om dets gods ved man intet.
Minorüernes kloster i Nidaros. Dette klosters stifter, alder
og beliggenhed er ubekjendt. Det nævnes sjelden og kun i
forbigaaende. Det første spor af dem findes i et brev fra 1313. Klostret
brændte i 1531.
Foruden domkirken er der nu i Trondhjem:
Vor Frue kirke, der ligger mellem Kongens gade og Vor Frue
stræde; den kaldes ogsaa St. Marie kirke eller undertiden den yngre
Mariekirke til forskjel f’ra den af Harald Haardraade nær ved den
nuværende domkirke opførte Mariekirke, som erkebisp Eystein
flyttede til Elgesæter.
Frue kirke nævnes første gang i 1183; da kong Sverre havde
faaet sit store, nye skib „Mariesuden" paa vandet, forærede han
blandt andet en messehagel til „Mariekirken", som den oprindelig
heder.
Den ældste kirke var vistnok af træ. Den ombyggede kirke,
som nu delvis staar, var maaske fra 1250.
Vor Frue kirkes mure er i den østlige del en levning af
denne yngre Mariekirke. Der er vinduer i spidsbuestil. Udvendig
paa søndre væg af koret er under spidsbuen 2 hoveder, som man
vil fortolke som en konge og en bisp.
Kirken er gjentagne gange afbrændt i det 16de og 17de
aarhundrede, saaledes 5te mai 1531. 8de mai 1598, 5te januar
1651, 19de april 1681. Efter branden i 1681 blev den forlænget
24 alen og var færdig i 1690; men saa brændte den igjen
tilligemed byen i 1708, hvorpaa den blev restaureret, og et nyt
taarn tilbygget i 1739, hvilket tal nu staar paf. taarnet.
Kirkens længde er 57 m., naar taarnet regnes med, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
