- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
354

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35-2

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Om handelen og skibsfarten i Nidaros i middelalderen har
Ale.rander Bagge meddelt oplysninger:

Mod slutningen af det Ilte aarhundrede ophørte Islands
selvstændige handel og skibsfart for en stor del, og nordmændene
begyndte at forsyne øen med de varer, den trængte. I denne
handel tog Nidaros megen del — baade erkebispen og borgerne —
saaledes at endog i det 14de aarhundrede de fleste islandshandlere
hørte hjemme i Nidaros og ikke i Bergen.

Nidaros stod ogsaa i forbindelse med England. Af Henrik II
lik erkebispen i Nidaros tilladelse til hvert aar toldfrit at udføre
en skibsladning korn og andre levnetsmidler fra England, hvilket
maaske skede i 1182, da erkebisp Eystein var i England. Dette
privilegium blev stadig fornyet: af’Richard I og Johan Uden Land,
af Henrik III.s formyndere i 1222 og af Henrik III selv i 1241.
Det var dog først henimod midten af det 13de aarhundrede, at
englandshanclelen begyndte at faa betydning.

Allerede i begyndelsen af det 12te aarhundrede byggede
kong Eystein et havneanlæg ved Agdenes, hvad der viser, at der
har været ikke ringe skibsfart.

I løbet af det 13de aarhundrede havde erkebispen skibe i
fart paa England, specielt paa Lynn.

Af toldrullerne fra begyndelsen af det 14de aarhundrede,
opbevarede i Public Record Office i London, viser det sig, at
mellem halvdelen og fjerdedelen af alle udenlandske varer til
Kings Lynn indførtes paa norske skibe. De fleste af disse var
fra Bergen, dernæst fra Nidaros.

Fra 1303—1308, mellem hvilke aar toldrullerne er fuldstændig
bevarede, har der været et snes skibe fra Nidaros i Lynn. Nogle
skibe har tilhørt Nidarholms kloster, et sees at have tilhørt kong
Haakon selv, de fleste var private.

Skibene førte til England tørfisk, tran, tømmer, gjedeskind,
huder og ogsaa svovl. Dette er vel svovl, som fra Island er ført
til Trondhjem fra islandske svovlkilder.

Af fiskeprodukter indførtes først og fremst tørfisk, men ogsaa
andre sorter, som cropling (tørret smaatorsk) og balgjinh (tørret
kveite eller rekling;. Sild nævnes ikke. Tran eksporteredes næsten
med hvert skib.

Nordmændene synes fornemmelig at have indført honning og
malt fra England, derhos klæde og saa korn og mel. Krydderier
og silke nævnes ogsaa.

I en strid mellem grønlandsfarerne og bisp Audfin i Bergen
i 1325 oplyser erkebispen, at grønlandsfarerne fra det trondhjemske
altid har betalt tiende til erkebispen og præsterne i Nidaros, saa
at farten paa Grønland ialfald for en del er foregaaet fra Nidaros.

Af større betydning for Nidaros var handelen paa Island.
Trods konkurrancen med Bergen vedblev Nidaros at være et
hovedsæde for islandshandelen indtil anden halvdel af det 14de
aarhundrede, da handelen helt gik over til Bergen. Erkebispen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free