- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
4

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 f;

FOSEN FOGDERI.

Km.»

Indre Skjervø.......... 1.5

118 smaa øer i saltvand....... 1.7

9 smaa øer i ferskvand.......O.03

Samlet areal af øer ........13.i

Der er 148 skjær.

Osen herred er delt ved de fra Frohavet indgaaende fjorde
og fjordetale, ved Stenselvens dalfore, Sæterelvens, Skipelvens, Svefjorden
og Boie f jorden.

Derhos hører til herredet øer.

Landet syd for den nedre del af Stenselvens
dalføre og vest for Sæterelvens dalføre har enkelte mindre
dalfører; der er mange smaavand og tjern, og den østre del er
mest kuperet og forrevet.

Lindsetknubben naar 138 111. paa odden mellem Osen og
Bratjærfjorden, Blaafjeld 308 m. ved bunden af denne, og Heisten
354 111. paa odden mellem Bratjærfjorden og Sørjærfjorden.
Viks-skjælen, 3Ö3 m., Aanvikheia, 30(1 m. og Dyderskarkollen ligger alle
tre paa grændsen mod Roan.

Skraaningerne mod kysten er som regel bratte.

Længer øst naar Gjeltheia (t. p.) 515 m. Fra fiskebankerne
er dette fjeld seilmærke; østenfor Gjeltheia kommer fra Roans
herred Ivillingbækkeus dalføre nordøstlig til Killingvatn.

Østenfor dette dalføre er der flere smaadale og gjel.

Storheia naar 430 m. og Hesten 487 m.

Steile skraaninger forekommer ved Middagsfjeldet. ved Hesten
og ved Elgheia, hvis nordskraaning falder i dette herred; den
danner en steil botn om Elgsjøvatn.

Sæterelvens dalføre, sidedal til Stenselvens dalføre
deler sig i:

Elgsjøvatnx dalføre, der gaar op til Elgsjøvatn og Gjeilvatn
og Ostvatns dalføre, der gaar op om Østvatn.

Sæterelvens dalføre er trangt, steilt og ubeboet; i den nedre
del af Elgsjøvandets dalføre ligger et par sætre. I Østvatns
dalføre er en enkelt sæter.

Landet mellem Sæte r elve ns og den øvre del a f
Stenselvens dalfører er kuperet med dybe kløfter; i
dalførerne er kun plads for en enkelt gaard og nogle faa spredte sætre.

Blaaheia, 463 m., har steil styrtning vestover mod
Sæter-elvens dalføre.

Persheia naar 437 m., den steile Nordkangsen, 440 m., lille og
store Kangsan, 481 m., er forbundne ved en nogle skridt bred eg.

Rundfruklumpen, 550 m.. med Fisklosheia, 421 m., har steile
nord skraaninger.

Bjørkvasheia, 517 m., ligger paa Beitstadens grændse,
Olvas-heia, 511 m., paa grændsen af Beitstaden og Flatanger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free