Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 f;
FOSEN FOGDERI.
Salg af melk, smør, ost samt uld er af ringe betydning.
Lapper beiter med sine ren i statsalmenningen i Aafjorden.
Antallet af ren opgives forskjelligt; lapperne angiver 12G0, de
fastboende 4000, tællingen 1ste januar 1891 angiver 1705 (kfr.
I. pag. 104). Beiterne for ren er bedre end i Bjørnør.
Sør dalen, Harevaselvens dalføre, Skjerivatnelvens dalføre og
Ostdalen er mest myrlændte. Meget store myrer har herrederne
ikke, men der er god tilgang paa torv, og brændtorv benyttes nu
i ikke liden udstrækning.
Aafjorden har havt ikke ubetydelige skoge, især i den
egentlige Aafjord og i dens sidedale, hvor skogbruget i sin tid var
indbyggernes vigtigste næringskilde. Skogen har imidlertid her i
den senere tid lidt en slem medfart, og den er nu medtaget i en
grad, som lader befrygte fremtidig træmangel. De ydre kyster
samt øerne er ganske skogbare. Bedst forsynede med skog er
Sørdalen og Ostdalen, særlig fra gaardene Mørje og Morjeaune.
Skogen bestaar af furu og gran samt af de almindelige sorter
løvtræer. Skogbunden er maadelig, væksten sen, der er meget
fjeld-skog, og klimatet er veirhaardt.
Salget af brændeved er af vigtighed.
Der leveres lidt kjøbmandslast eller andet stort tømmer.
Dimension: 6 m. X 12 cm., og 8 m. X 12 cm.
Skogene eies af herredets indvaanere.
Tømmerflødningen foregaar i Nord-, Sør- og Østdalselven.
aarlig ca. 100 tylvter, og i Oldenelven ca. 40 tylvter aarlig.
Tømmerlændse findes ikke.
Omkring Kongeheia, Kvitkrakeliklumpen, Guldbergnova,
Rapli-heia og Storlikammen er der fundet svovlkis, i Guldbergnova
eider tidligere ved udløbet af Rørtjern anstillet forsøg. Nogen drift
er der ikke blevet.
Fiskeriet er en vigtig næringsvei, særlig skrei-, sei- og
sildefiskerierne: skreifisket foregaar dog ikke fra noget vær i selve
Aafjorden.
Laksefiskeriet dreves tidligere med varper, nu ved
kilenøter.
Samlet udbytte af fiskerierne i Aa og .Tøssund:
1891 ...... 11260 kr.
1892 ...... 10 550 „
1893 ..... 42 075 „
1894 ...... 22 330 „
1895 ...... 41 526 „
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
