Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 f;
FOSEN FOGDERI.
Store Juledagen er i forhold til sin størrelse høi og steil, 25 m.
Vestenfor Storfosen ligger den dyrkede og bebyggede ø,
Kraakvaagø. med låve aasdrag. Den høieste del paa øens vestside
er 34 m. høi.
Den frugtbareste og tættest bebyggede del af Ørlandet er den
halvø, som ligger paa nordsiden af indløbet til Trondhjemsfjorden,
og hvor løse masser med ler og sand danner undergrunden.
Nogle af herredets øer og tildels fastlandet bestaar af konglomerat
med sandsten.
Elve. Der er ikke større elve, men kun bække.
Balsneselren løber i vestlig retning, danner Rusasætervatn
og falder mod sydvest ud i Brekstadbugten.
Der er 11 vande i Ørlandet.
Det største er:
Rusasætervatn, længde ca. 1 km., største bredde ca. 0.4 km.
Kyst. Trondhjemsleden gaar i nordøstlig retning og er
grændsen mellem Ørlandet og Agdenes herred paa en strækning af ca.
15 km. Ledens bredde er 4—6 km.
Skjørn f jorden, Trondhjemsledens forlængelse, er grændsen
mellem Ørlandet og Bjugn paa en strækning af ca. 3 km.
Kraakvaagfjorden gaar ind mellem Fjeldværø (i Fillan) og
Kraakvaagø og dreier saa mellem denne og Leksenøerne (i
Agdenes), østover ind i Trondhjemsleden.
Bredden mellem Fjeldværø og Kraakvaagø er ca. 6 a 7 km.
I nord begrændses herredet af Bjugn fjorden paa en
strækning af ca. 7 km. Dens bredde er yderst mellem Neset og
Fest-holmen (i Bjugn) ca. 5.5 km.
Nordenom Storfosen gaar:
Lyngholmraasen ind i sydøstlig retning.
Mellem Kraakvaagoerne er en bekvem havn.
Kyststrækningen paa Ørlandet er flere steder lav, flad og
grund, og dette i forbindelse med fjære og flod gjør det vanskeligt,
og ofte ikke godt muligt, for baade og fartøier at lægge bi; særlig
gjælder dette strækningen mellem Haaøhaug og Bejan — den
berygtede Grandevik, hvor der er store sandører, der ved almindeligt
høivand for størstedelen ligger under vand. Udenfor ligger
grunden (Rødsidgrunden), og strømsætningen er voldsom.
Mellem Ørlandet og Garten er det smale Beisund og paa
Ørlandets østside to ved neset Hovdetaaen adskilte større bugter,
nemlig bugten mellem Bejan og Hovdetaaen og Brekstadbugten
mellem Hovdetaaen og Skjeghaugtaaen.
Seilleden er i det hele ren og er tidligere omtalt (pag. 6<S
Iste bind).
Strøm. Forskjellen mellem flod og fjære er stor — 2 å 2.o m.
— og af denne grund saavel som paa grund af Trondhjemsfjorden^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
