Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 f;
FOSEN FOGDERI.
Ved nogle vande er der dambygninger.
Litle- og Storvatn kunde udtappes til indvinding af land.
Ind sjøer.
Høide o. h.
Km’ M.
Litlevatn.....O.s 8
Storvatn.....3.3 9
Terningvatn • • • • l.g 69
47 smaavand • • • 1.4
Samlet areal af ferskvand 7.4 km.2
Kyst mod havet:
Trondhjemsleden gaar fra grændsen mod Hevne og Fillan i
nordøstlig retning ind mellem fastlandet og Leksenøerne paa en
strækning af ca. 31 km. inden Agdenes.
Trondhjemsfjorden gaar i sydlig retning ind mellem Agdenes
og Brettingnes (i Rissen) og danner grændsen mellem Agdenes og
Rissen paa en strækning af ca. 5 km.s længde; bredden mellem
de to ovennævnte punkter er ca. 3 km. og tiltager lidt sydover.
Kraakvaagbugten gaar paa nordsiden af Leksenøerne i østlig
retning.
Trondhjemsleden har paa sydsiden bugter og fjorde:
Valslagvaagen paa grændsen mod Hevne.
Vingevaagen, en temmelig bred bugt mellem Kamvik og
Vaaberg.
Bystingsundet gaar ind mellem Bystingholmen og fastlandet.
Imnterfjorden gaar i sydlig retning ind mellem Futestrand og
Moldtun ca. 7.2 km.
I indløbet ligger Aano og Aasøkalven adskilt ved Aasøsund;
længer inde ligger flere smaa øer og skjær.
Imnterfjorden danner flere mindre bugter; paa østre side
nærmest indløbet:
Haavik og Sorvaag, den sidste ved Moldtunodden skilt fra
Nordvaag.
I bagten ved Kongsvold paa Imsterfjordens vestside er en havn
paa 14 m.s dybde med plads for 3 skibe og forsynet med nogle
skibsringe.
Værrafjorden gaar i østlig retning ind mellem Sæternestangen
og Værnestangen ca. 2.5 km., bøier derefter sydover ca. 6 km.
Fjorden danner flere smaabugter; dybden er paa de fleste
steder betydelig, men paa tre steder er fjorden grund over hele
bredden, dog ikke saa grund, at seiladsen umuliggjøres. Grundest
er den over fluen Kobnaglen. I dens bredeste del ligger der endel øer
og skjær; de største er Værnesholmen og Vikaholmen.
Fluen Kobnaglen er en god fiskegrund.
Fjorden besøges nu kun af fiskefartøier, der ved dens søndre
ende har ankerplads, naar de i sildetiden skal laste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
