- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
76

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 f;

FOSEN FOGDERI.

Omkring Mogaardene deler den sig i:

Nordre Modal, der fortsætter i hoveddalens retning op under
Grovaara, og

Sondre Modal eller Denstadelvens dalføre, der i sydøstlig
retning gaar op mod Stadsbygdens grændse til Aamundvatn. Den
har en sidedal, som fra Fagervolden gaar ind i Stadsbygden.

Paa begge sider af Strømmen og vestre bred af Botnvatn er
vel dyrket og bebygget, medens den østre dalside langs Botnvatn
har mere spredt bebygning.

Mellem Modalen og Skaudalen ligger låve aaser, langs med
og nord for Botnvatn er der fladt og bebygget.

Aaserne danner smale, lange rygge, saaledes Kjcerringaasen,
141 m., Høgaasen, 154 m., og Sundsaasen, 110 m., mellem Botnvatn
og den nedre del af Skaudalen, Ramsølien, 205 m.; den nordligste
og høieste top er Grovaara, 265 m.

Storvatns dalføre er en sidedal til Skaudalen; det gaar fra
Rotaasgaardene østover og om Storvatn ind i Leksviken herred.
Dalen er særlig paa nordsiden godt dyrket og bebygget.

Paa nordsiden af Storvatns dalføre ligger to ved Sørelvens
dalføre adskilte aasrygge.

Paa den sydligste, Langletheia, ligger paa grændsen mod
Leksviken Korpheiklumpen, 426 m., Rundheiene, 502 m., og
Røsvatn-heia, 474 m.

Længst i nord ligger Fjeldvatnliheia paa grændsen mod
Leksviken herred og Mosviken og Værran herred og Lakliheia paa
grændsen mod Leksviken herred.

Den nordligste aasstrækning mellem Nord- og Sørelvens
dalfører naar sin største høide i Blankheia (tr. p.), 544 m.

Skaudalen gaar fra bunden af Langsæterbugten i krumninger
mod nordøst.

Ovenfor gaarden Ersjøen deler dalen sig i:

Nordelvens dalføre, der fortsætter om Gjetringstjernene ind
over Aafjordens grændse, og

Sørelvens dalføre, der i mere østlig retning gaar over Mosviken
og Værrans grændse.

I Skaudalens nedre del er paa sydostsiden op mod
Ringset-gaardene låve aaser, ellers er der i dalen et tildels temmelig bredt
bebygget land.

Nord- og Sørelvens dalfører har enkelte spredte gaarde, men
er ellers ubebyggede fjelddale.

Landet nordvest for Skaudalen har mange vande og tjern
med myrstrækninger.

Sydvestligt ligger Hasselelvens dalføre, sydlig for dette er
en mængde smaatoppe som:

Grønlien, 376 m., Storlien, 370 m., Roksetklumpen, (tr. p.)
380 m., Solheimsklompen, 392 m., Grønklompen, 389 m., videre
Nebbesheia, 355 m., Trangheia, 376 m., Sletheia, 361 in.,
Sørvikklom-perne, 375 m., Aarlutlieia, 332 m. og Blaaheia (tr. p.), 392 m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free