Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISSEN HEilRED.
85
Paa det hele brug holdtes 1. januar 1891 saaledes:
16 heste, 160 storfæ, 168 faar, 51 svin, 342 høns, 4 ænder,
og udsæden var i 1890: 38 hl. byg, 97 hl. havre, 289 hl. poteter.
Der er 1289 maal dyrket jord, 400 maal naturligt england.
Laksefiskeri for 880 kr.
Reins nonnekloster (Nunnusetr n Rrini) laa paa gaarden Rein
Den var kongsgaard, og Olaf Kyrre gav den til Skule, søn af den
engelske jarl Toste Godwinssøn. Skules søn, Aasulv paa Rein
eiede gaarden, derpaa sønnen Guttorm paa Rein, fader til
høvdingen Baaret, hvis søn var hertug Skale. Paa denne sin
fædrene-gaard stiftede Skule et nonnekloster, hvori hans søster Sigrid
Baardsdatter, enke efter Jon af Østraat, blev den første abbedisse.
Sagaen beretter, at hertug Skule gav gaarden Rein, sin
fædrenearv, til et kloster, lod der bygge en prægtig stenkirke,
indrettede et nonnekloster og gav gods dertil.
Klostrets stiftelse falder omkring 1226.
Det er ubekjendt, til hvilken orden nonnerne i Rein hørte;
maaske har de været korfruer af augustinerordenen eller
cister-cienserinder.
Klosteret kaldtes Renis monasterium, claustrum sanctimonialium
de Rein, nunnusetr eller staöarin ä Reini.
Gaardens navn skrives i middelalderen i genitiv Reins og i
dativ Reini og maa derfor være maskulin eller neutrum; det synes
ikke at kunne komme af hunkjønsordet rein.
Mellem Skule og Aasulv af Østraat opstod der tvist om
eiendomsretten til Østraat. Sigrid Baardsdatter havde nemlig bragt
den med sig til klosteret som enke efter den forrige eier Jon, og
ansaa den som sin medgift, medens Aasulv, der var gift med Jons
datter og arving, Baugeid, vilde have godset betragtet som sin
hustrus fædrenearv. Man enedes om, at Aasulv skulde beholde
Østraat mod at erstatte Reinskloster tabet med andet gods.
Skules datter, dronning Margreta, tilbragte sine sidste levedage i
Reinsklostret og døde der i 1267.
Klostret brændte i 1317.
Fru Inger til Østraat lod sig af abbedissen i Rein, Karine,
vælge til forstanderske for klosteret, sandsynligvis for at tilegne
sig dets gods, og kom derved i strid med erkebispen Olaf.
Af kong Fredrik I fik fru Inger 1532 bekræftelse paa
valget af sig og sine børn som forstanderske for Reins kloster
og dets gods, men sandsynligvis først efter erkebispens flugt er
hun kommet i fuld besiddelse af klostret, paa hvilket hun fik
livsbrev i 1541.
Efter en jordebog fra denne tid hørte da til klostret 202
gaarde af 225 spands, 2 ørers og 2 marks aarlig landskyld, hvoraf
32 gaarde i Rissen, 14 i Stadsbygden, 4 paa Bynes, 2 i ytre
Skogn, 3 i Orkedalen, 3 i Meldalen, 7 i Leksviken, 12 i
Stjør-dalen, 10 i Frosten, 6 i Skogn og Værdalen, 16 paa Ytterøen, 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
