- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
93

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STADSBYGDENS HERHED.

93

Brugen af slaa- og meiemaskiner er i senere aar forøget.
Antallet af slaamaskiner udgjør nu 32.

Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men
udyrket jord til 6000 maal, værdien af 1 maal jord til
40—100 kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1
maal til 25—60 kroner.

Sæterhavnene er, som berørt, smaa, kvæget hjemmefødes
som regel hele aaret, og foderdyrkningen er i de senere aar
tiltaget.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste......234

Storfæ.....1271

Faar......1624

Gjeder..........39

Svin......326

Rensdyr ..........—

Fjærkræ:

Høns............2056

Myrerne er ikke farbare undtagen i frost.

Stadsbygden herredsstyrelse angiver 1500 maal myr,
indbefattet i den foran angivne dyrkbare jord; det er adskillig dyb
myr, omtrent halvdelen mosemyr og halvdelen muldmyr.

Myrer ligger spredte over hele herredet. Den største er i
Præstelvens dalføre og har forskjellige navne: Grpnningsmyren,
Stormyren. Askjemmyren, Præstmyren o. a.; den har brændtorv og
kan dyrkes. Den er dyb og kan udtappes.

Myrerne omkring Laugen- og Aamundvatn antages ikke at
være saa gode.

Dyrkbar myr ligger mange steder unyttet.

Herredet er fattigt paa skog, endog paa brændeskog. Kun
Ingdalen og nogle markbygder har skog til afsætning. Skogen
er medtaget ved udhugst. Den bestaar mest af gran og birk.
derhos de almindelige løvtræer og noget furu.

Skogen leverer ikke kjøbmandslast eller andet stort tømmer.

Bygningstømmer kjøbes for en del. Brændeved kjøbes ikke.

Salg af brændeved er ikke af nogen væsentlig betydning.

Torv som brændsel bruges meget. For en del er der god
tilgang paa torv.

Udenbygdsboende eier ikke noget af herredets skoge.
Udlændinger heller ikke.

Fiskeri. Stadsbygden tager del i fiskerierne, uagtet det
ikke støder umiddelbart til fiskeri distriktet.

Laksefisket er af nogen vigtighed, og af og til fiskes
lidt sild.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free