Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 f;
FOSEN FOGDERI.
Øens indre er goldt, skogløst, udyrket og ubebygget, med
myr og indsjøer.
Langs øens kyster ligger det bebyggede og opdyrkede land,
fornemmelig paa østsiden, hvor der er en sammenhængende temmelig
tæt bebygget strækning langs kysten.
Næst Frøien er Kval o med Aukan den største ø; den ligger
ved Frøiens nordvestside, forbundet med Aukan ved et ganske smalt
eid. Saavel disse to øer som den mellem dem og Frøien liggende
Strømø er låve og myrlændte; den sidste er ved et ganske smalt
sund skilt fra Frøien.
Paa Frøiens østside ligger Udtian og Indtian, begge er
myrlændte, og kun den søndre del er dyrket og bebygget; Udtians
høieste top naar 35 m., Indtians 40 m.; paa Indtian ligger ogsaa
toppen Storvalen (tr. p.) 37 m. høi.
Alle de andre øer er smaa.
Følgende grupper af smaaøer, holmer og skjær er af vigtighed:
Længst i vest ligger Kyas lille øgruppe med boer og skjær;
det er et fiskevær med dun- og ægvær; endnu længere i vest
ligger fiskegrunden Oreklakken.
De største øer inden denne gruppe er nordre og sondre Kya,
låve og udsat for havets brændinger (cfr. I., pag. 147).
Sulenøgruppen, nordvest af Frøien, bestaar af overmaade
talrige øer, skjær, holmer, boer og grunde, blandt hvilke øen
Sulen, rund og fladtrykt, naar 40 m. Den sydlige og østlige del
har en grønklædt bebygget flade; paa toppen er en tyk, hvidmalet,
næsten 7 m. høi varde.
Til denne gruppe kan ogsaa regnes de større, ligeledes flade
og kun lidet bebyggede øer Mauø, Vatsø, Ursø, Skogso, Olø og
Aursøerne med omliggende mindre øer. Udenfor disse saavelsom
udenfor Sulenøerne er en uendelighed af holmer og skjær.
Der er ikke en busk og neppe nok lyng i denne skjærgaard;
havet skyller om vinteren alt væk.
Længere i nordøst kommer indre og ytre Gjæsingen samt
Tromsa med talrige smaaholmer og skjær, navnlig i nordvest.
Kun ytre Gjæsingen naar indtil 18 m. over havet. Den er beboet.
Adskilt fra Gjæsingens gruppe ved Gjæsingbogen kommer
Froøernes gruppe, der strækker sig nordøstover i en længde af ca.
30 km. og med en bredde fra de yderste til de inderste øer af
indtil 10 km.
De største øer er; Sør-Burø, 25 m., Nordo, Værø, 31 m.,
Risø, 35 m., Sauø, 25 m.; Kunna, den høieste af dem alle, 49 m.,
ligger nordlig for Sauøen.
De fleste større og ogsaa flere af de mindre øer er bebyggede.
Øerne er alle låve og tildels myrlændte.
Haltenvcer, nordøstligt paa Froøerne, er herredets nordligste
øgruppe. Øerne her heder:
Husø, Rørsø, 18 m., og Lundø.
Halten er et betydeligt fiskevær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
