Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRØIEN HERRED.
105
Katholmen ved Mausund liar en temmelig god havn med 10
favnes dybde, rummelig for 2 å 3 skibe.
Ved en molo paa Rorsøen er paa Halten fiskevær havnen
mellem Lekholmen, Husø, Rorsø og Rensø blevet sikker; men den
er liden.
Som tidligere berørt tjener det trigonometriske punkt Ram
bjøra paa Frøiens nordøstre pynt fiskerne til landkjending paa
lang afstand.
Almindelig benyttes til med Bremnestuva op for Sandvik paa
Frøien.
Paa Sandholmen ved Frøiens vestre odde er sjømærke.
Jordbrug. Den dyrkbare mark i Frøien herred er
indskrænket; der er smaafiækker langs kysten af de større øer,
fornemmelig paa Frøien, hvor østkysten er ganske tæt bebygget og
forholdsvis godt dyrket. Seet fra sjøen gjør øerne indtryk af
udelukkende at bestaa af nøgent fjeld, men inde mellem de talrige
knauser findes lidt jordsmon, af mere og mindre dyrkbar myrjord,
paa enkelte steder blandet med sand og da frugtbar.
Paa gaarden Stromø paa Frøien er tildels ler i undergrunden.
Vintrene er fugtige og stormfulde, sommermaanederne taagede
og kjølige. De første sommermaaneder bringer gjerne kolde
nordenvinde, der forhaler væksten, og stormvinde anretter ofte skade paa
agrene, der ikke er store.
Fiskeriet optager største del af beboernes tid, saa jordbruget
ikke altid passes. Jordfællesskabet i indmarken er endnu
almindeligt, men meget er nu under udskiftning.
Jorden her giver ikke daarligt udbytte paa de steder, hvor
den bliver behandlet ordentlig. Den fordrer meget gjødsel.
Potetager er der ved hver gaard, og herredet hjælper sig
selv med poteter.
Havedyrkningen er høist ubetydelig. Paa øen Rottingen
er en enkelt have med blomster, grøntsager, stikkelsbær, solbær
og ribs.
Gjennemsnitlig avl pr. maal ä 10 ar var i femaaret 1891—
1895:
Byg.....2.43 hl.
Blandkorn • • • 2.72 „
Havre.....3.3« „
Pote ter • • • • 15.oo „
Lidt nyland er i de sidste femaar opdyrket.
Der er i herredet ingen slaa- og meiemaskiner. ingen
radsaa-maskiner, ingen damptærskemaskiner.
Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men
udyrket jord til 14 000 maal, værdien af 1 maal jord til
100 kroner og omkostningerne ved dyrkningen af -1 maal
jord til 50 kroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
