Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRØIEN’ HFERED.
109
Efter opgave ved folketællingen var tilsammen udsæd i 1890:
4.0 hl. byg, 2 5 hl. blandkorn, 23.7 hl. poteter.
Kreaturholdet 1ste januar 1891: 1 hest, 22 storfæ, 74 faar,
1 gjed, 2 svin, 33 høns, 2 gjæs.
Frooerne — udtales Froan — ligger i Sletten (paa den ved
folketællingen optagne statistik er gaarden kaldt Sauøen). Der er
to brug: det største skylder 35.42 mark og har 26 husmandspladse
samt 7 strandsiddere.
Efter folketællingen i 1891 var den samlede udsæd i 1890:
2.0 hl. byg, 1.5 hl. havre, I8.0 poteter.
Kreaturholdet 1ste januar 1891: 1 hest, 105 storfæ, 626
faar, 16 gjeder, 4 svin, 59 høns.
Der er 86Y2 maal dyrket jord, god adgang til fiskeri, dnnvær,
adgang til at holde 3—4Ö0 udgangsfaar, forstrandsrettighed,
oter-jagt og makkefjære.
Efter kongeskjøde, dateret 12te mai 1694, følger der med
Froøerne retten til vrag. Froøerne blev da ved dette skjøde solgt
af Christian V til stiftamtmand Kaas.
Af skjødet hidsættes:
Vi Christian den femte
Gjøre alle vitterligt, at vi have solt og afhændt fra os og
voris kongl. Arv Successorer udi Regjeringen og till voris
Stiftamtmand over Tronhjems Stift og Justitsraad Hans Kaas til Hastrup
Gaard og hans Arvinger, alle de Øer og Holmer, som er beliggende
udenfor Hitterøen i Fosens Fogderie i vort Rige Norge Nordenfjelds
kaldes Froen-Øers-Vær, hvilke hand paa offentlig Auktion som
Høistbydende for Et Tusind Riksdaler Courant sig tilforhandlet
og os af kjøbt haver, hvilke fornnævnte Froen-Øers-Vær af Holm er,
Land og Vand med Alt hvad dertil ligger og af Alders Tid
tilligget haver, aldeles indtet undtaget i nogen Maader, bemeldte voris
Stifts-Amtmand, hans Hustro og Arvinger skal og maa niude, bruge
og beholde med Strandvrags-Rettighed til evindelig Arv og
Eiendom, og gjøre sig dem i alle Maader ubehindret saa nøttig og
gafnlig, som de bedst (ære)? og kand, forbiudendes Alle og een
hver herimod eftersom foreskrevet staar at hindre eller udi nogen
Maade Forfang at gjøre under vor Hyldest og Naade, givet paa
vor kongl. Residentz i Kjøbenhafn dend 12 Mai A.o 1694.
Mausund er 1 brug med skyld 13.07 mark; der er 44 maal
dyrket jord, 20 maal myrjord af mindre god beskaffenhed.
Deier god adgang til fiskeri i sjøen, æg- og dunvær, adgang til at
holde 100 udgangsfaar, kobbeveide, oterveide, makkefjære.
Sulen er 1 brug med skyld 12.04 mark; der er god adgang
til fiskeri i sjøen, æg- og dunvær, adgang til at holde 50
udgangsfaar, samt kobbe- og oterveide.
Daloen (DaröeiS) er 11 brug med skyld 15.22 mark; det
største brug er 2.<i4 mark; der er 82 maal dyrket jord, adgang til
fiskeri i sjøen og sildevaag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
