Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HITTEREN HERRED.
113
Hitteren herred har efter kartet 2039 øer og skjær.
Af Hitteren, ca. 634 km.2 stor, tilhører den vestre og største
del, 364 km.2, Hitteren herred.
Hitteren har store myrer og mange smaavand, er forholdsvis
lav med største høide optil ca. 370 m. Den vestre del af øen er
den høieste. Der er låve, lynggroede rabber med spredte, isolerede
toppe, samtlige let bestigelige, omend ofte med temmelig steile
skraaninger.
Der er kun et større dalføre — Strømselvens dalføre —
med Strømfjorden.
Strømfjorden deler sig i den ydre del i den egentlige
Strømfjord og Hestnessundet, hvilke fjordarme skiller den mellem
dem liggende store ø, Helgebostado, fra Hitteren.
Fra Strømfjorden fortsætter Strømselvens dalføre op om
Husvatn og Storvatn, videre i sydøst og i sydvest, indtil det taber
sig i myrer vestenfor store Damvatn nordenom Ørnheia.
Paa begge sider af Strømfjorden er smaa aaser; langs
nordsiden er en smal, delvis dyrket og bebygget strækning.
Fra fjordens bund er dalen kun bebygget med et par pladse.
Landet nord for Strømfjordens dalføre er smaa
knauser med myr og vand og forrevet; der er i det hele ulændt.
Bebygningen i det indre er kun enkelte smaa dyrkede flækker;
forøvrigt er al bebygning ved kysten. Heller ikke denne er
synderlig egnet for dyrkning, naar undtages Strømfjordens nordre bred.
Der er mange toppe: Nonsaas, Bjørnbæraas, 75 m., Hjertaas,
73 m., Furuaas. 35 m., Klinten, 66 m., Mulaas, 76 m.; paa
grændsen af Filian Fauslandfjeld, 140 m., Jamtfjeld, 175 m.,
Tverfjeld, 184 m., Knausen, 116 m., Ovnfjeld, 130 m., litle
Hokkel-tind, 188 m., Klinten, 116 m., Taarnet, Reksteren, 27 m., Ørnberget,
Traneberget, Garbufjeld, 63 m., Hestnesfjeld, 151 m., Heia, 46 m.
Landet syd for Strømelvens dalføre har i det hele
samme karakter som landet nordenfor, dog med mere
sammenhængende og høiere fjeld.
Der er en del mindre dalfører.
Længst i øst ligger saaledes Slaattedalen, der østenom
Els-fjeld gaar i nordøstlig retning og op langs grændsen mod Filian
til Sandvøtn og Blaaskogvatn, 38 m. o. h.; den fører derpaa over i
Storbjørndalen. Dalen er omkring de nævnte vande aaben og
meget myrlændt, blir øverst trang og begrændset af fjeld. Den
er uskikket til dyrkning og bebygning.
I den østlige del ligger Eisfjeldet, 319 m. høit, med de
mindre toppe, Middagsvarden. 115 m., Tverfjeld. 184 in., og Ørnheia,
261 m.
Vestenfor Eisfjeld ligger Fuglheierne, 137 m., Brennhaugen,
192 m., Kvamslifjeld, 233 m., og Haavikfjeld (tr. p.), 270 m.
Vestligere ligger det over Haavik. Kvernvøtn, Godnesvatn og
Tvervatn gaaende dalføre.
Det er myrlændt og ubeboet.
Søndre Trondhjems amt. II
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
