Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HITTEREN HERRED.
119
Myrer optager meget betydelige strækninger af arealet.
Hitteren er i det bele meget myrlændt; fjeldknauser og myr
veksler.
Der er meget dyrkbart land paa disse myrer, men fiskeriet
drager folk ned til havet, og det gaar smaat med dyrkningen
af land.
Særlig høst og vaar er myrerne næsten ufarbare, og selv
ved midsommertid ofte bløde. Blandt megen daarlig rødtorvmyr
er her ogsaa store strækninger god torvmyr; brændtorv benyttes,
men ikke saa almindelig som i Filian, hvor den udgjør saa godt
som al brændsel. I Hitterøens vestlige del er der endnu tildels
skog til brændsel.
Den største myr er Sørflaten paa Hitteren paa grændsen
mellem Hitteren og Filian. Den begrændses i vest af
Skaar-fjeldene, i øst af Eisfjeldet, i nord af Grytelvens og Haavik—
Kvernvøtns vasdrag, medens den i syd strækker sig lige ned til
Trondhjemsleden. Den er, navnlig i sin nordøstre del, opfyldt af
smaapytter og gjennemskaaret af et meget kompliceret net af
smaabække. Den er af omtrent 130 km.2s udstrækning.
Nordflåten er en mindre myrstræking i nordvest og sydøst
paa grændsen mod Filian, mellem nordre Sandvatn og Blaaskogvatn.
Torvdriften foregaar planløst, hvorved en hel del torv gaar tilspilde.
Enkelte steder, som f. eks. om gaardene Svankilen, er myrerne
opfyldt med trærødder; paa sine steder er der 2 a 3 lag over
hinanden. Paa Dolmøen, og flere steder paa Hitteren, er
torvdriften drevet saaledes, at det gjør tilgangen til torv
vanskeligere.
Hitteren har i sin tid været vel forsynet med skog; denne
er imidlertid betydelig aftaget og paa sine steder ganske forhugget.
I de nu skogbare myrstrækninger finder man overalt ved
optagning af torv svære trærødder, der jevnlig opgraves til brænde.
Naaleskogen er næsten udelukkende furu og i enkelte strøg, som
mellem litle Tonningen og Mørkdalstua, rundt Skaarfjeldene til
Litletua, paa Skogfjeld, Kongensberg og tildels paa Forsnestua
eider langs fjeldsiden endnu tømmerskog. Af løvtræer er der birk
og or. Skogen vokser sent til.
Herredets furuskoge leverer som regel ikke kjøbmandslast
eller andet stort tømmer.
Bygningstømmer og bord maa for størstedelen kjøbes, og
noget brændeved kjøbes ogsaa.
Skogen eies af indenbygdsboende. og udlændinger eier
ubetydeligt.
Tømmerflødning foregaar ikke.
Fiskeri er en hovednæringsvei og har vel først været
aarsag til, at denne ublide kyst er blevet beboet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
