Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13-1 FOSEN FOGDERI.
Slaattedalen gaar under navn af Sakselvens dalføre østover fra
bunden af Fillfjorden op over Blaaskogvatn, 38 m. o. h., følger
grændsen i sydvestlig retning op over Sandvøtn, nordre 63 m.,
søndre 74 m., østenfor Elsfjeldet. Den fører over i Storbjørndalen
eller i Auneelvens dalføre. Dalen er aaben og meget myrlændt,
undtagen i den øverste del, der er trang; nederst i dalen ligger
en enkelt gaard, ellers er den ubeboet og ikke skikket for dyrkning.
Mellem Stiksdalen og Slaattedalen bliver fjeldene lidt høiere.
Høiest er her Staurfjeld, 223 m.; andre toppe er Haltdalsfjeld, 202
m. og Hifjeld, 216 m., samt Barlifjeld, 220 m.
Mellem Fillfjorden og Barmfjorden kommer ud et nes, af
hvilket den østre del ligger i Fillan.
Høiest er her Stenfjeld, 168 m. I den søndre del er neset
myrlændt; i den nordre del er der mere fast fjeld. Vestenfor
Auneelvens dalføre er herredets høieste top Stordalsheia, 240 nr.
Elsfjeldet, hvis top ligger i Hitteren, begrændses i vest af
Stordalen, der skiller det fra den vestenfor liggende store myr
Sør-fiaten med talrige smaatjern og myrpytter.
Hitteren ø aftager i høide østover, og den inden Fillan herred
liggende del af øen er lavest.
Andre større øer i Fillan herred er: Fjeldværø, hvis høieste top
Haglebjora, 153 m. (tr. p.), ligger nær øens sydkyst; den er mindre
myrlændt end Hitteren, men som denne smaatoppet. Den ligger
mellem Fillfjorden og Kraakvaagfjorden og skilles i nord ved det
smale Knarlagsund fra den mindre Ulvo, hvis høieste top,
Ørnfjeldet, naar 73 m. Herredets andre øer er mindre, som regel
golde, og de fleste ubebyggede.
Herredet bestaar dels af granit og gneis. I de midtre
partier optræder syenit med diorit, og i kystranden langs
Trondhjemsleden et bælte af konglomerat med sandsten, og ligesaa er de i
Trondhjemsleden liggende øer konglomerat med sandsten.
Vas drag. Egentlige elve er der ikke i Filian herred.
Vasdragene er bække, og af disse er der mange; der er
talrige smaa vande, myr og tjern. Mange bække er nærmest diger
eller render i myr.
Slaattedalsvasdraget gaar mod nordøst gjennem Sandvøtn,
søndre 74 m., nordre 63 m., og Blaaskogvatn, 38 m., bøier østover,
faar der navn af Lakselven, gaar gjennem Laksvatn ud i
Fillfjorden. Lakselven danner en liden fos.
Stiksdalselven gaar nordover gjennem Stiksdalsvatn, 47 m. og
Sætervatn, 24 m., ud i Fillfjorden. Den er flødbar, men ikke
bekvem for flødning. Efter regnskyl stiger vasdragene hurtigt.
Bækkene benyttes til møllebrug, men kun ved Balsnes gaard
eider en større faldhøide, som tidligere benyttedes til et sagbrug.
Indsjøer. Der er efter karterne 242 indsjøer, men de
fleste er smaa. Blaaskogvatn, 38 m., paa Hitterens grændse, ca. 3.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
