Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13-1 FOSEN FOGDERI.
Knarlagsund ligger mellem Fjeldværø og Ulvøen og Krabsund
mellem Hitteren i vest og Brandø og Jensø i øst.
Der er næsten overalt adgang til at lande med baade,
undtagen langs Skjelalandet paa Hitteren, hvis urene kyst under
paa-landsvind er et af de farligste strøg. For at undgaa denne
strækning kjøres baadene over eidet mellem store og litle Eidsvaag.
Havne for større fartøier er der ved Balsnes, Havn, Aunøen
med Dybsundet, der er den mest søgte, i Bcerosundet og i
Knarlag-sundet (cfr. I, pag 391).
Som følge af den store forskjel mellem flod og fjære — ca.
2 å 2.5 og op til 3 m. — er strømsætningen i Trondhjemsleden
stærk. Fartøier med frisk bris avancerer kun vanskeligt, naar
strømmen gaar imod og er stærk. I sundene er den ofte
vanskelig at ro imod; særlig er dette tilfældet i de 3 indløb til
Mastad-vaagen paa Fjeldværø; under almindelig flod kan man her til nød
komme frem med en større baad.
Jordbrug. Der er lidet dyrket mark i Fillan herred og
paa Hitteren, mest indskrænket til smaaflækker nærmest kysten.
Imidlertid er der ikke mangel paa dyrkbar myr, men denne er ikke
optaget. En større sammenhængende, men smal bakkestrimmel
følger langs den østre del af øens søndre kyst fra Sandstad
ligetil Bærøsund. hvilken i sin hele længde er ganske godt bebygget
og opdyrket; forøvrigt ligger spredte strimler omkring
Bjørne-vaagen og paa Fillfjordens østside. Ogsaa paa de øvrige øer ligger
det dyrkede land langs kysten og ved bugter. Öerne er iøvrigt
for en stor del golde eller kun bevoksede med naturlig eng. lyng
og torv og anvendes tildels som beiter, navnlig for sauer.
Det faste fjeld er ofte bedækket med sand- og lerholdigt
jordsmon, men endnu flere steder med torv. Dalbundene har alle
myr og fjeldsiderne fordetmeste ogsaa, hvis de ikke er nøgne
ligesom toppene.
Myrjorden er paa sine steder sandblandet.
Agerbruget staar i dette fiskedistrikt tilbage og har
tidligere været i høi grad vanskjøttet. Herredet kan ikke paa langt
nær brødføde sig. I de senere aar er der dog gjort fremskridt
ved bedre afgrøftning, bedre gjødsling, mere vekseldrift,
indskrænkning af agerarealet, saaning af thimotei, nogen brug af
kunstig gjødning.
Arealet er saaledes udnyttet i Filian. Froien og Hitteren-.
Ager...........5.r, km.2
Eng...........20.4 „
Ager og eng............... 26.o km.2
Skog ..................lOO.ii „
Udmark, snaufjeld, indsjøer. myr, sne, is .... 796.o
922.0 km.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
