Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13-1
FOSEN FOGDERI.
lændte omgivelser. Vestlig for Hevnefjorden og nord for
Bals-vikvatn naar Ramnorknubben 383 m. Søndenfor Belsvikvatn er
høieste punkt Heimsfjeldet, 587 m. Sydligere naar Rustfjeld, 412 m.,
Vægefjeld, 424 m.
Vesten- og nordenfor Rustelvens dalføre ligger en mængde
toppe, af hvilke nogle af de høieste skal nævnes: Hellandsfjeld,
316 m., Osmarkfjeld, 425 m., mellem Mistfjorden og Runsjøen;
vestenfor Dybsætervatn og Langvatn naar Singsdalsfjeld 449 m.
Østenfor disse sjøer Svanumsfjeld, 356 m. Søndenfor disse samme
sjøer Store Hundsvatnsknub, 578 m. Renskarfjeld paa Aure grænse
naar 593 m.
Landet mellem den øvre del af Rustelvens dalføre, Rovatn
og Vinjefjorden sænker sig steilt af mod Vinjefjorden; langs
Rovatn er bebygget.
Paa nordsiden af Dalumselvens dalføre ligger flere toppe:
Erklifjeldet er det høieste, 543 m. Paa Aure grænse naar
Todals-kjolen 910 m. En ryg gaar østover mellem Lenneselvens dalføre og
Hevnefjorden med Stengjetbrynet, 668 m.. paa Aure grændse
Sne-fjeld, 676 m., Skralthaugfjeldet, 614 m. og 586 m.
Landet paa Vinjefjordens sydside, i øst begrændset
af Fjelnas dalføre, har steile former; beboet er kun smaaflækker
langs Vinjefjordens bred. Hor/brynet naar 717 m., Kubba fjeld. 832
m., og Hornfjeld 909 m.
Langs grændsen mod Stangvik og Surendalen ligger
Kvenrot-fjeld, Dyrstolen, 946 m., og Skjortfjeld.
Mellem Størsætdalen og Fjælnas dalføre ligger Skoroskallerne
715 m., Opsalsnebba, 792 m., Rodfjeld, 788 m., Kniplefjeld. 882
m. o. h ; Anderslifj eldet. 749 m., ligger paa grændsen mod Rindalen.
Halvøen mellem Hevnefjorden, Trondhjemsleden,
Valslag vaagen, Bustlisundet og Aastfjorden er kun ved
det myrlændte eid mellem Valslagvaageu og Bustlisundet forbundet
med fastlandet.
Halvøen har aasrygge med mellemliggende myr og smaavande;
langs kysten er spredt beliggende flekker.
Paa halvøens nordveste del ligger Torefjeld, 231 m..
Stordals-fjeld, Sundfjeld, 329 m., Sæterlifjeld. 241 m., Rottemfjeld. 244 m.
Paa halvøens sydøstre del ligger Tenorlifjeld, 414 m.,
Brandfjeld, 250 in., Klubbafjeld, 195 m., Klubranden, 187 m., og længst i
i øst det isolerede, steile Stolpenesfjeld, 358 m.
Den søndre del af den paa nordsiden af Bustlisun det
og Aastfjorden liggende halvø er uden egentlige dalfører.
Fra vest mod øst er følgende toppe: Ratfjeld, 483 m..
Mjones-hat, 251 m., Brandhaugene, 394 m. paa Agdenes grændse, Storeknub og
IÄtleknub.
Mjøneshat og Storeknub danner øverst en isoleret kegle.
Mjøneshat hæver sig steilt 251 m. over havet.
Terningelvens dalfore kommer fra Agdenes herred
sydvestover de myrlændte Løvvastjern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
