Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13-1
FOSEN FOGDERI.
Valslagvaagen gaar ca. 2 km. i sydøstlig retning ind langs
Agdenes grændse, og derpaa ca. 2 km. mod sydvest.
Vinje/jordens inderste del gaar ca. 11.a km. ind fra Aure
herred, ca. 4 km. paa grændsen mellem dette og Hevne og
Agdenes herred. Fjolnir er det gamle navn paa fjorden og bygden.
Fjorden er uden større bugter. Hevnelandets kyster er som
regel saa steile, at der kun kan landes i bugterne.
Havne. Vorpbugten paa nordre side af øen Hevnskjel, er
havn med 19 til 22 m.s dybde; mellem Svanholmen og fastlandet
er en ganske god stoppeplads.
Mageroen er en søgt havn paa Trondhjemsleden; den rummer
12—16 skibe, er 30 m. dyb og forsynet med skibsringe. Videre
er her Eøntøhavn og flere havne.
Ved Taftøen er ankerplads.
Forskjellen mellem fjære og flod er temmelig betydelig, op
til ca. 2.2 m. Der er stærk strømsætning i Trondhjemsleden. I
sundene gaar strømmen til sine tider saa stærk, at det har sine
vanskeligheder at ro mod; dette er t. eks. tilfældet i mundingen
af Valslagvaagen.
Kysten er altid isfri, men i de lange fjorde kan isen til sine
tider ligge.
Inde i fjordene er jordsmonnet tildels god muld, skikket
for kornavl. I Vinje er jordbunden mest stenet, mager eller
myret; aur eller grus, tildels ogsaa sand, sjelden ler er
undergrunden.
I Grytdalen, Snildalen og Vutudalen er der i almindelighed
et temmelig tyndt muldlag eller skarp sandjord; af denne grund
og tildels paa grund af høiden over havet er disse dalfører mindre
egnet for dyrkning.
I Søadalen er jordbunden bedre; men dalen ligger saa høit,
at kornet ofte fryser; naar dette ikke indtræffer, er kornavlingen
her ofte bedre end paa de fleste andre steder.
Gaarden Sinnes paa Rovatns østside skal være den af
bygdens gaarde, soin egner sig bedst for dyrkning af korn.
I Hevne har agerbruget været drevet noget bedre end i
andre herreder i Fosen fogderi; det har enten kunnet brødføde
sig eller kun behøvet liden korntilførsel. Det dyrkede land er
imidlertid indskrænket og er smaa, spredte flækker langs kysten
og i de nedre dele af dalene.
De største arealer er i Søas dalføre ved bunden af
Hevne-fjorden og om Rovatn.
Paa gaarden Lernes paa Hevnefjordens vestside er endel
kirsebærtræer, og til gaarden Stranden hører en liden
frugthave; ellers er det smaat med havedyrkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
