Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13-1
FOSEN FOGDERI.
paa odden mellem Aastfjord og Snilfjord, paa Kokstenen og
nordvest i Snildalen og i den nedre del af Søas dalføre.
De ligger oftest høit over Lavet, er som regel bløde og
udenfor den tørre aarstid og om vinteren, naar de er belagt med is,
ufarbare.
Torv benyttes endnu ikke meget som brændsel, da skogene
hidtil har afgivet det fornødne; myrerne har mangesteder brændtorv.
Der er hyppig rødder i myrerne.
S k o g e n e ved havet er for største delen i begreb med at
forsvinde, medens der før var meget tømmer og gammel skog.
Sagbrugene som paa Kirksæterøren foraarsaget en for stærk hugst.
Hevne har været fogderiets bedste skogbygd og er det vel
fremdeles, skjønt skogen er stærkt reduceret. Herredet havde
inde i sine fjorde mere end fornøden skog og kunde før afsætte
en ikke ubetydelig mængde træmaterialier, saavel til de havet
nærmereliggende skogløse egne, som til byerne, og skogdriften var
da en af herredets vigtigste erhvervskilder. Ikke ubetydelig
baad-bygning har fundet sted, ligesom der har været afsat betydelige
kvantiteter brænde. Endel last udskibes fremdeles hvert aar fra
Hevne, ligesom der ogsaa endnu sælges en del brændeved (birk.
or, furu og gran).
Blandt de gaarde, der er bedst udstyrede med skog, nævnes
Aastum ved bunden af Aastfjorden og Mjønes lidt længere ud i
fjorden; forøvrigt hører hele den vestlige del af Hevnedalen og
trakterne om Remmavatn og elv til de bedste skogstrækninger.
Omkring Remmavatn er birkeskogen forherskende. I lierne om
Snilfjorden findes hassel, forøvrigt er der gran, furu, rogn, hæg,
or og silje; almindeligst er furu og birk; gran findes som regel
kun i herredets østre del paa grændsen mod Orkedalen. Ogsaa i
trakten om Dybsætervatn, Mistfjorden, Grøtanfjeld samt i Vinje
findes endnu skog tilbage. Gaarden Reinsjøen har ogsaa mere
skog end til husbehov. Paa enkelte steder, hvor der før har været
furuskog, findes nu løvskog. Af hassel forarbeides for en del
tøndebaand.
Skogene leverer nogen kjøbmandslast og andet grovt tømmer.
Der sælges meget brændeved.
Skogene gaar adskillig tilbage.
Tømmerflødningen i femaaret 1891—95 opgives saaledes;
Tylvter tømmer.
I Søa elv i 1891—1895 resp. 600 1000 200 300 500
I Holden - i —„ 400 400 300 500 500
I Aa i —=— n 250 250 80 80 80
I Svanum - 150 200 550 550 250
I Størset - i —’=— 150 150 150 150 150
Tømmerlændse findes ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
