Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORKEDALEN’S HERRED.
159
Der sælges endel heste, hornkvæg og melk, men fornemmelig
er salg af smør betydeligt.
Ork ed al s sogneselskab, stiftet i 1887 til landbrugets
fremme, havde ved udgangen af 1895 42 medlemmer.
Orkedals landboforening, stiftet i 1895 til bondens
ophjælp, havde i 1895 29 medlemmer.
Orkedals dampmeieri (fællesmeieri) begyndte sin
virksomhed i 1894 og indmaalte i 1895 504 937 liter melk og kjærnede
22 700 kg. smør; det anvender centrifuger og damp.
Svorkmo meieri (5 eiere) begyndte sin virksomhed i 1895
og indmaalte i 1895 187 404 liter melk og kjærnede 6 805 kg.
smør. Der anvendes centrifuger og vandkraft.
Herredet har myrer i dalbunden og tilfjelds, saaledes paa
Kokstenen, paa søndre dalside mellem Vaavatn og Sognsjøen, paa
Ramberget, 349 m. o. h., vestenfor Songadalen, paa Graafjeldet,
Annølskammen, Ustadhammerens plateau, omkring Stugudalstjernene,
om Vormaelvens udløb af Hostovatn og syd for Vorma mellem
Høgaasen og Barbukammen, vest for Midtskogsvatn og endnu flere
steder.
Der slaaes græs af og til paa disse myrer, ellers udnyttes
de ikke.
Fjeldmyrerne er neppe dyrkbare, men en del af de
myr-lændte lier og bakker, der nu bruges som naturlige engslaatter,
vilde kunne opdyrkes.
Brændtorv bruges ikke i dette herred i nævneværdig
udstrækning.
Herredet har havt god skog, men nu er den mangesteds
medtaget, saa at adskillige gaardbrugere maa kjøbe ved, og endnu
flere hente sit bygningstømmer andetstedsfra. Dog er den i senere
tid ikke gaaet tilbage.
Almenninger har herredet ikke.
De almindeligst forekommende træer er: gran, furu, birk.
Kun undtagelsesvis naar birken større dimensioner. Foruden de
nævnte træer vokser der ogsaa lidt rogn, hæg og silje. Der
udføres endel birkeved til Trondhjem. I den vestlige del af herredet
er væksterligheden mindre god, og der er fjeldgrund med tynd
skog af furu og birk. I den østre del af herredet er skogen
nogenlunde væksterlig.
Hevneskogen, d. e. veistrøget over til Hevne, er for
størstedelen fjeld, og den tarvelige skogvækst er i lange tider stærkt
huggen og skogvæksten i tilbagegang; den ligger paa Orkedals
udenveirsside.
Skogen her er nærmest at opfatte som værnskog.
Tømmer flødes i Orkla; det er hugget i Orkedalen, Meldalen
og Rennebu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
