Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
199
Litle Elgsjotangen er lavere. Hjemtjernsho er 1574 m.
Sydvestlig ligger den steile Knutshø, (tr. p.) 1696 m., som i
nordøst løber ud i Litlekollen.
Vinstradalen, sidedal til Drivdalen, gaar fra denne nord fra
Rise sydover og taber sig under navn af Dronningdalen. Den er
i sin nedre del godt bebygget, men blir snart trang og steil med
enkelte spredte sætre; den aabner sig igjen øverst oppe.
Elgsj øbækkens dalføre, sidedal til Undalen, gaar mod
vest op mod Elgsjø, saa ret nord og nordvest østenom
Ophus-kollen, livor den saa taber sig.
Der er et par sætre; nederst er slakke, myrlændte sider; paa
strækningen fra Furuliovd sæter til Elgsjøens nordre ende blir
den trangere, hvorpaa den atter aabner sig.
Mellem Aalmenelvens, Bynas og Lang vel la s dal før er
skraaner landet i vest jevnt af mod Aalmenelven og B}7na, og paa
de nederste skraaninger er gaarde, men fornemmelig sætre.
Toppe her er;
Nordre og sondre Graahø, 1023 m. og 1139 m., samt Veslenosen,
1383 m., og Rundhø, 1373 m.
Søndenfor Rundhø ligger Kvanbolho, 1361 m.
Langvellas dalføre, sidedal til Bynas, gaar mod syd og
fører over i Orklas dalføre, fra hvilket det alene er skilt ved en
smal myrstrækning.
Der er kun enkelte spredte sætre.
Mellem Unnas og Orklas dalfører hæver sig
Diger-kampen, delt i nordre, 1470 m., og sondre, 1510 m.; Saattelberget,
1385 m., naar ned over Lilleelvedalens grændse. Nordenfor
Saattelberget ligger Saattelhø.
Undalen (Enundalen) er en sidedal til Foldalen; den kommer
fra Lilleelvedalen i flere bøininger nordover, indtil den fører over
i Aalmenelvens dalføre, fra hvilket den skilles ved et ganske smalt
pas. Dalen er i sin nedre del myrlændt, temmelig aaben, længere
oppe trangere, men aabner sig atter lidt mere øverst oppe.
Undalen er Opdals bedste sæterdal med mange sætre.
Af Orkedalen naar kun den øverste del dette herred; den
kommer ind fra Kvikne og har da allerede delt sig i store og
litle Orkedalen.
Store Orkedalen taber sig straks ovenfor store Orkelsjø, hvor
den fører over i Langvellas dalføre.
Ved et kort skar fra store Orkelsjøens sydende staar den i
forbindelse med Undalen. Dalen er en sæterdal.
Litle Orkedalen gaar nordvestlig over Kvikne grændse og
taber sig om litle Orkelsjø.
Der er et læger ved litle Orkelsjøens nordende, ellers ingen
bebygning.
Øst for Langvellas og Orklas dalfører ligger
Svart-hattene (Gudmundshattene), 966 m. og 983 m., nordvest for disse
paa Kviknes grændse ligger Seljebrystet, 891 m. høit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
