Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
ORKEDALENS FOGDERI.
Skrimkolla, 1984 m.. eller Drugshø, 1954 m., maa regnes for amtets
høieste fjeld, men det maa bemærkes, at efter 3 opgaver af
grændsen ligger Snøhætta, 2301 m.. i søndre Trondhjems amt, men efter
4 opgaver i Kristians amt. Grændsen er, som sagt, usikker.
Længere nordøst ligger vestre Larseggen, 1492 m., og østre
Larseggen, der er grændsepunkt saavel mod Lesje som Dovre, ved en
bred botn skilt fra Snøhætta, hvilken antages at falde udenfor
herredets grændser, idet kun den nordre skraaning ligger inden Opdal;
længere sydøst paa grændsen kommer først Kjolen, 156G m., og
dernæst den steilt opstigende Kolla (tr. p.) 1661 m.
Nord for samme længst i vest kommer Skarkollene med 3
toppe, den nordøstre er 1545 m., lidt længere i nordø3t
Navnløs-kollene, 1889 m., nord for disse Løftingfonkollen, 1802 m., og i
sydøst Kjinin, 1863 m.
Nord for Kjinin ligger Bankoen, 1741 m., paa sydsiden af
Stølaadalen, og paa sammes nordside Tysthøen, 1747 m.
Endelig følger længere nord Tjerngluptangen, 1619 m.,
Tythø-kollen, 1648 m„ og Slethøen, 1697 m.
Kalveldalen, sidedal til Drivdalen, gaar fra Drivdalen søndenom
Hogsnydda og derpaa nordvestlig og deler sig saa.
Den egentlige Kalveldal gaar nordover og østover og taber
sig omkring Kalvelsjøen.
Stroppelsjødalen fortsætter vestnordvestover mellem Kjølen og
Kjinin op mellem Snøhætta og Skarkollene og taber sig nord af
Snøhættas top.
Bebygningen er enkelte spredte skytter- og fiskerboder.
Stølaadalen gaar fra Drivdalen vestover og sydover, er i sin
nedre del trang og høiere noget mere aaben.
Dalen er ubeboet.
Evig sne og is. Der er flere smaa snebræer og botner
fyldt med sne, saaledes i herredets nordlige del paa Blaaho og
Gjevilvatnskammene samt paa Hornet, men fornemmelig i dets vestre
og sydvestlige del paa grændsefjeldene mod Sundalen, Lesje og
Dovre.
Det samlede areal af evig sne og is udgjør omtrent 1/180 af
herredets hele areal.
Arealet af evig sne og is i Opdal er angivet før (pag. 25).
Jøkelgjerder er der flere steder, saaledes paa vestre skraaning
af Knudshø (ved Bleserbækken).
Sneskred gaar næsten hvert aar særlig i den vestlige,
nærmest Sundalen liggende del af dalen.
Jord- og stenskred er paa sine steder hyppige, saaledes
i Drivdalen; jord- og stenskred gaar ogsaa temmelig hyppig i
Stor-lidalen ved Dalsvatn.
Paa strækningen fra Stoltværaasen til gaarden Haugen ved
Dalsvatns øvre ende har der omtrent ved hver eneste nedrindende
bæk eller elv gaaet skred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
