Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’218
GULDALENS FOGDERI.
Fjeldene er mest afrundede, i regelen uden særlig udprægede
former og steile styrtninger; stene og grus dækker store
strækninger, og fast fjeld træder forholdsvis sjelden frem i dagen.
Ved Glommens dalføre deles herredet i de to store dele, delen
nord og vest for Glommendalen og delen syd og øst for Glommendalen.
Glommen gjør. 2 til 3 km. efter at have forladt Aursunden, en
pludselig bøining ved Kroken fra vestligt til sydligt løb. Den del af
herredet, som ligger nord og vest for Glommen, deles atter ved Røas
og Aarvas dalfører, og landet syd for Glommen atter ved Haaelven,
Fæmundsjøen, Aursundsjøen, Feragensjøen, samt Borgas og
Muggas dal fører.
Herredet nord- og vest for Glommendalen er den
sydøstlige del af den fjeldstrækning, som begrændses af:
Glommen-dalens øvre del, Guldalen og Orkedalen.
Landet vest for Røas dalføre er tildels meget myrlændt
og delt ved mindre dalfører.
Den høieste top her er Nyvoldhøgda, (tr. p.), 1040 m., paa
Aalens grændse, med steilt fald vestover mod Kjurudalen og slakt
fald østover mod den øvre del af Tverrøas dalføre.
Her er mange andre toppe, omtrent lige høie og af samme
form. Den nordligste af disse er Grønhaugen, ved en myrlændt
forsænkning skilt fra de øvrige; den ligger paa Aalens grændse,
996 m. høi.
Længere syd ligger Bøsjøhøgda, 995 m., østenfor
Faldbækkens skar.
Søndenfor Tverrøas dalføre ligger den afrundede top store
Fjeldsjøhøgda, 954 m., mellem Fjeldsjøbækkens skar.
Røas dalføre er tildels myrlændt; langs Glommendalen gaar
landet delvis over i bebygget land.
Røas dalføre er en sidedal til Glommendalen; fra denne gaar
Røas dal ved Rørosgaardene op i nordvestlig retning, men bøier snart
nordover op om Røsjøen, og nordenfor denne taber det sig snart.
Dalen er aaben med slakke sider, myrlændt, og der er kun en
enkelt sæter øverst oppe.
Landet mellem Røas og Aarvas dalfører har lidet
markerede fjeld og slakt fald mod begge dalfører. Længst i nord
paa Aalens grændse ligger Muggrubkampene, 1020 m. høie med
temmelig steilt fald øst- og vestover.
Lavere paa den østre skraaning ligger Litlekletten, 870 m.
Søndenfor Muggrubkampene og skilt fra samme ved store Fjeldsjoen naar
Aarvedalshøgdas nordligste top op i 975 m.s høide. Paa denne høides
østlige skraaning ligger vigtige, Røros værk tilhørende gruber,
Kongens grube, 907 m. o. h., og dens fortsættelse Arvedals grube,
856 m. o. h., fra hvilke gruber al den kis, som nu føres med
jernbanen fra Røros værk, kommer.
Sydvestlig naar Branumsliogda 960 m., og søndenfor denne
ligger lavere det trigonometriske punkt Hammeren, 867 m. Længst
i syd ligger Svart aasen og Fuglleikhawgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
