Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
237
Langs østsiden af sjøen Rorågen fører fra Herjedalsveien
kjørbar vei til Feragengrænden ved nordenden af sjøen.
I Brekken er flere kjørbare gaardsveie.
Fra Storvartsgruben fører kjørbare veie over Grubehagerne
til Guldalsvold og Gulsvold.
Fra broen ved Ormhaug fører en vei langs Glommens østside
op til den gamle hytte, der nu er nedlagt, og som laa ved et
fossefald lidt ovenfor broen; veien fører opover til
Vintervold-grænden og er 2.5 m. bred.
Fra broen ved Ormhaug fører ogsaa en vei sydover paa
Glommens vestside over Røros gaard til Sundbroen, hvor den
støder til hovedveien.
Endelig fører fra broen en god kjørevei til Kongens grube,
med afstikker til Arvedalsgruben og derfra videre til Tyvold
station. Over Aarva og over kanalen mellem Fjeldsjøen og Kongens
grube er broer. YTeien passerer ogsaa Muggruben.
Herredet er delt i 13 skolekredse med 793
undervisnings-berettigede børn, 11 lærere og 5 lærerinder.
Kommunens udgifter udgjorde i 1893 40 007 kr., hvoraf
11 747 til fattigvæsenet.
Røros kobberværk. Røros kobberværk har i tidernes løb
af alle norske bergværker givet det største udbytte.
Værket regner sin tilværelse fra den 28de august 1644, da
en muthingsseddel udstedtes paa en ertsgang, som laa i
„Trund-hiems Lehn, Holtaalen Kirchspiel, Zwei Mil AVegens osten von
Røros unter einen field, Roehammer genannt."
Dette første arbeidssted kjendes endnu under navn af
Lossius-gruben, som ligger i fjeldet syd for Djupsjøen.
Den først fundne anvisning viste sig ikke at være rig, og
man søgte efter andre.
Folketraditionen ved endnu at berette, hvorledes dette
kronedes med held, idet en skytter ved navn Hans Aasen en dag
paa jagten, da han havde skudt en ren i Storvolafjeldet, skal
være bleven var under renen en blank sten, som denne havde
sparket løs. Stenen viste sig at være ædel kobbermalm. Dette
fund af kobbererts skulde da have ledet til optagelse af Storvola
grube, eller, som navnet senere af indkaldte tyske bergmænd
forvandledes, Storvarts grube.
Værket eiedes først af nogle faa participanter, som satte
igang driften og byggede en smeltehytte ved Hitterelven, ikke
langt fra det sted, hvor værkets nuværende smeltehytte staar. De
første eiere flk dog ikke længe i fred nyde godt af fundet; thi
allerede i 1646 vidste en dansk kammertjener Jiirgens, som var vel
anseet ved hoffet, at tilvende sig den største del af værket, idet
han flk udstedt kongelige privilegier paa værket i sit navn.
Disse privilegier, udstedt af Christian IV, giver omtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
