Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
259
Meierier og ysterier. Aalens dampmeieri, fællesmeieri,
begyndt 1. oktober 1895, indmaalte i 1895 (3 maaneder) 167 293
liter melk og kjærnede 7065 kg. smør. Separator med damp.
Fra 6 smørforeninger kjærnedes i 1895 12 462 kg. smør.
4 af disse foreninger er ophørt med sin virksomhed.
Medlemmerne i disse smørforeninger kjærner smørret i
hjemmet, møder paa de dertil indrettede lokaler, ælter smørret sammen
og nedlægger det i større kopper for at sendes til markedet.
Der er myrer baade i dalførerne og inde paa fjeldvidderne;
men kun faa større myrer.
De største ligger i den øvre del af Gulas dalføre, søndenfor
samme mellem Bønskneppen og Gulhaavola; paa fjeldet paa begge
sider af Guldalen østenfor Reitan jernbanestation samt i fjeldene
vestenfor Hesjedalen.
Endvidere omkring Skuru og Ruglas øvre del.
De ligger høit.
Torvdriften begynder at faa betydning, efterat herredets
skoge ikke længere er tilstrækkelige for herredet.
Skog. Landet er i høiderne bart, lavere ned i lierne og
langs dalførerne i Rugldalen og Guldalen er der taalelig jævnt
bevokset med birkeskog; lavere ned kun med furuskog i høider
paa ca. 550 meter og saa gran; derefter følger den meste
bebygning, ofte med skog paa det ikke ryddede land mellem gaardene.
Skogene var før store, men ved kuldriften til Røros værk
eide for en stor del tømte, og befolkningen maa være meget
forsigtig med hensyn til brændeforbrug; mange gaarde lider endog
mangel paa brændeskog. Guldalen og Killingdalens
almennings-skoge er af stor udstrækning, men uden synderlig skog. Torv er
almindelig benyttet brændemateriale, og torvdriften har taget stort
opsving. Tømmerskogen bestod af gran og lidt furu. Af løvskog
er birk almindeligst; den tyndes, eftersom dalen stiger, indtil
vegetationen henimod Tyvold mere og mere antager høifjeldskarakter.
Paa strækningen langs Gulelven fra Syosen ned til Folla er
der mange sæterbrug samt eng- og myrslaatter. Lapper beiter i
egnen ved Riasten. Kjølifjeldene er særlig skikkede som
beites-mark for ren.
Skogen leverer ikke kjøbmandslast eller andet grovt tømmer;
meget bygningstømmer kjøbes og ogsaa noget brændeved.
Paa torv er god tilgang.
Skogene antages at være i fremgang.
LTdenbygdsboende og udlændinge eier intet af herredets skoge.
Tømmerflødningen i Gulelvens vasdrag er anført for
Holtaalen og Aalen tilsammen.
Foruden de gruber, som i Aalen hører til Røros
kobberværker, og som er omtalte under dette værk, er der i Aalen herred
flere andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
