Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’284
GULDALENS FOGDERI.
Blaaorfjeld og Skrubtangen østover samt, østenfor sidstnævnte
fjeld, atter sydover ind i Kvikne.
Der er kun sparsom plads for mindre, dyrkede bakker.
I den øvre del er dalen mere aaben, og den er bebygget op
mod Kviknes grændse, nederst med gaarde, høiere op med sætre.
Paa strækningen mellem Enas og Buas dalfører
naar længst i syd grændsefjeldet Forelshogna 1359 m. Landet
sæüker sig nordover mod sammenstødet mellem begge dalfører og
aftager i bredde.
Her er en samling af toppe, begrændset af smaadale og gjel.
Vand og tjern er hyppige, og fornemmelig i den nordligste del er
der myrer, som dog ikke er meget store.
Skraaningerne mod dalførerne er tildels bratte; kun paa faa
steder er der bakker af liden bredde, mest paa den østre side.
Af fjelde i denne del af herredet er Forelshogna (tr. p.) 1359 m.
høit, paa grændsen mellem Budalen, Singsaas. Holtaalen, Aalen,
Tolgen og Kvikne.
Kun Forelshognas nordvestre del falder indenfor denne
strækning. Denne del er en ryg mellem Buas dalføre og
Rasmus-løpet, et steilt og trangt gjel mellem Forelshogna og det mod
Buas dal føre steile Kløftfjeld. Søndenfor ligger Storfjeldet, hvoraf
kun den nordligste snip falder ind over Budalens grændse.
Paa vestsiden af Storfjeldet ligger Tverelvens trange og dybe
dal, der skiller Storfjeldet fra Graakneppas ryg, som næsten helt
tilhører Kvikne herred.
Graakneppas nordskraaning falder indenfor Budalens herred;
paa denne skraaning ligger lige ned mod dalen det 983 m. høie
Rundfjeld.
Længer vest ligger Sauhogna, 1173 m., ogsaa med steilt affald
mod Budalen: nordvestlig fortsætter en slakkere aasryg,
Sauhogn-tangen, nordre 916 m. søndre 1059 m., lige ned mod Budalen.
Længst i vest, nærmest Enas dalføre, ligger det 1100 m. høie
Sletfjeld, med jævnt fald til alle sider. Fra dette gaar en ryg,
Skarpmotangen, 989 m., nordover mod Budalen. Langs Budalen
er der meget steilt.
Nordvest for Sletfjeld naar Halshogda 1147 m. Den er den
høieste del af den aasryg, der under navn af Bjornklettangen.
søndre top 1080 in., nordre top 1035 m., gaar nordover mellem
Halstjernbækkens dalføre og Kværnbækkens dalføre.
Af toppene her heder den nordligste og laveste Bjørnkletten,
972 m. Denne ryg falder steilt af østover mod Budalen og
nordover mod Bjørnbækkens dal, paa livis nordside Sæteraas, 722 m.,
ligger.
Vestenfor Kvernbækkens dalføre gaar ogsaa en ryg nordover.
Her naar Fisktjernhøgda 998 m., og Fiskbæktangen 90Ö m.; lavere
er Nonsaasen og Sandhaugen, 766 m.
Nær sammenstødet mellem begge dalfører ligger Vollaasen og
Enoddaaten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
