- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
293

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STØREN HERRED.

’293

Gula har i Støren temmelig stærk strøm; men er paa de fleste
steder farbar for almindelige elvebaade, men intetsteds for
større baade.

I flomtiden staar meget af ørerne og øerne under vand; flommen
indtræder som regel meget pludseligt, og stigningen er meget
voldsom. Den anretter ofte adskillig skade paa de i vasdraget anlagte
bygværker, især broerne.

Der flødes i elven, og der er af hensyn hertil gjort nogle
mindre foranstaltninger ved Støren.

Ved Kvashylla er jernbanen ved anlæg af stenjeté beskyttet
mod elvebrud.

Gula er intetsteds vadbar.

Gulas vigtigste tilløb i dette herred er:

Bua, som løber nordover langs grændsen mod Singsaas og
falder forbi gaarden Kjellen ud i Gulelven.

Sokna kommer ind fra Soknedalen, mod hvilket herred elven
paa et kort stykke nordøstover danner grændsen, bøier saa
omtrent lige i nord og endelig østover forbi Støren kirke ud i Gula.

Elven er stærkt strømmende; den danner ved sit udløb med
Gulelven et stort nes, der er meget udsat for elvebrud. I aaret
1808 lod man gjennemgrave en jordhaug for at give elven et noget
forandret løb.-

Elven kan, udenfor flomtiden, vades paa sine steder.

Mod elvebrud er der forbygget — med en stendam ved den
over elven i nærheden af præstegaarden førende bro.

Sokna optager Hauka, der under sit løb mod nordøst danner
grændsen mod Soknedalens herred og falder i Sokna nord for
gaarden Haukaas i Soknedalen. Den er stærkt strømmende.

Gaua kommer ind fra Soknedalen i den vestre snip af Støren
herred og gaar derpaa østenom Sandholtkjølen ind i Horg.

I flomtiden flødes i Gaua.

Af Lutidasoknas vasdrag falder Samsjøen ind over herredets
nordøstre snip paa grændsen af Singsaas og Horg.

Indsjøer. I Støren herred er 65 indsjøer, de
allerfleste er smaa.

De største er:

Samsjøen, 512 m. o. h., hvoraf dog kun en ubetydelig snip
falder i herredets nordøstre hjørne; resten ligger i Singsaas og
Horg. Vandets hele længde er ca. 6.5 km., bredden gaar op til
ca. 2.2 km.

Langvatn, 440 m. o. h., er ca. 3 km. langt og indtil ca. O.5
km. bredt.

Ramstadsjøen er ca. 2.2 km. lang og indtil ca. 1 km. bred.

Størsteparten falder i Støren, resten i Soknedalens herred.
For smaa kværn-, mølle- og sagbrug er der dambygninger i de
større vande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free