Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’310
GULPALENS FOGDERI.
Vestenfor Skoldaelvens dalføre tilhører en aasstrækning mellem
nævnte dalføre og Trovjaelvens dalføre Horg herred.
Det høieste fjeld her paa grændsen mod Hølandet og Meldal
er Sollihammeren, 539 m., der tilligemed de paa Hølandets grændse
liggende toppe Storsætaasen, Høgknippen og Skriveberget sænker sig
østover mod Skoldaelvens dalføre. Dette er bebygget med sætre
og en enkelt gaard.
Søndenfor Skoldaelven ligger Svarthammeren, ved en større
myrstrækning skilt fra den endnu s}Tdligere liggende Skottarøkjolen.
Mærkesaasen og Godtjem/jeld paa grændsen af Meldal og Soknedalen.
Den aasstrækning, der begrændses af Guldalen og dennes
forgrening, Sandaaens dalføre i øst og herredsgrændsen med
Hølandet i vest er optaget af Sundsætkjølens fjeldryg og den sydøst
for samme liggende Grimsaas.
Sundsætkjølen bestaar af en samling af toppe; i den sydvestre
del er de låve og lidet fremtrædende, skilt ved vande, tjern og
myr, men de tiltager i høide nordøstover. Disse toppe er
Jutul-stenen, Knuthammer, Høgaasen, Harekletten, 488 m., og Grøtaasen.
533 m., samtlige paa grændsen mod Hølandet; hvor toppene tiltager
i høide, bliver ogsaa Sundsætkjølens østre skraaning steilere. I
nordlig retning sænker Grøtaasen sig steilt af mod den
lavereliggende Kirstimyrhaug, der tilligemed Valdumaasen, 400 m., og
Klevahammeren paa grændsen mod Melhus danner mere isolerede
aastoppe.
Sundsætkjølens sydøstre afheld blir langs Lysinga og Kolo=
bækken, der skiller det fra den søndenfor liggende Grimsaas, til
et veldyrket bakkeland, der fortsætter nordøstover langs den nedre
del af Sandaaens dalføre og i Guldalen; dette hører til herredets
bedst bebyggede og dyrkede strøg; her og der kommer dog fjeldet
temmelig nær elven, og særlig falder Klevakammen steilt af mod
Guldalen.
Grimsaasen begrændses af Lysinga, Kolobækken og Sandaaen :
den fortsætter i sydvestlig retning ned mod Skoldaelven. Toppe
paa denne aasstrækning er Vedløset, 561 m., Brandsaasen, 468 m.,
og Høgberget, 521 m.
Mellem Sandaaons og Gauas dalfører naar fjeldet op i ca.
550 m. Toppe her er Svartfjeldene. Graveaas, 496 m., og
Sand-holtkjølen, 554 m.
Endelig mellem Gauas dalføre og Guldalen falder fjeldet
temmelig steilt af mod begge dale; længst i nord ligger her dyrket
og bebygget land mellem begge elve omkring alle Hovingaardene.
Toppe mellem Gaua og Gula er Furuhaugen, Brentaasen.
Grotskaraasen, Bruakammen, Blomlihogda og Klevaasen. ca. 450 m.,
paa Størens grændse.
Styrtningerne mod Guldalen bliver steilere sydover, saa
siderne mangesteds er vanskelige at bestige.
Landet østenfor Guldalen deles ved Lunddalen i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
