Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’332
GULPALENS FOGDERI.
Fjerkræ:
Høns.......377
Ænder......9
Bikuber .....13
Flaa fællesmeieri, begyndt i 1877, indmaalte i 1895 148 493
kg. melk, kjærnede 840 kg. smør og ystede 2 550 kg. mager ost; det
anvender is.
Der er temmelig store myrer, men ingen torvdrift.
Skogen i Flaa bestaar af furu, gran, birk og or, og den er
tildels stærkt udhuggen. Der er dog endnu større gode private
skoge. Væksterligheden er god.
Skogen leverer ikke lidet kjøbmandslast og andet stort
tømmer.
Salg af brændeved er af nogen betydning.
Skogen eies ikke af udenbygdsboende eller af udlændinge.
Tømmerflødningen i femaaret 1891—1895 i Hølandets vasdrag:
har været resp. 1997, 2602, 2476, 2524 og 1569 tylvter tømmer.
I herredet er for tiden ingen grube i drift. Af nedlagte
ertsanvisninger kan merkes Ler skjærp i nærheden af Ler
jernbanestation. Røros værk erhvervede i 1889 muthing paa skjærpet,
der førte kobberfattig svovlkis. En prøvedrift blev sat igang, men
allerede i 1891 blev skjærpet nedlagt, idet driften ikke lønnede sig.
Skifer fra Langeland eller egentlig fra Bjørgen ligger 9 km.
fra Ler station i Flaa herred. Teigen stenbrud (skifersten) i
Engens udmark, ca. 5 km. fra Ler jernbanestation, producerer
undertiden aarlig 60—70 000 sten, men af smaa dimensioner.
De industrielle anlæg er: Boland sagbrug, et garveri,
Langeland sagbrug, Ler kemiske fabrik (se I. side 175), Lers møllebrug.
1 person drev i 1895 landhandel efter bevilling.
Det vigtigste handelsted: Flaa forbrugsforening paa Ler.
Flaa forbrugsforening paa Ler begyndte i 1868 og havde ved
udgangen af 1895 140 medlemmer; omsætningen i aaret var
kr. 39 450.
Postaabneri i herredet er: Ler.
Herredets bebygning ligger saagodtsom udelukkende i
Guldalen og Kaldveldaaens nedre del. Længere øst, i herredets
fjeld-strækninger. er endel spredte sætre.
Herredet har 21 gaard snummere. Herredets skyld er 401.30
mark, 85 særskilt skyldsatte brug. Ved folketællingen 1ste januar
1891 var der 52 selvstændig beboede brug.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1 160 kr.
Kirkßaa (Kirkjuflår) er 22 brug med skyld 30.27 mark, det
største brug 14.53 mark: der er 327 maal dyrket jord, og 202
maal naturligt england; lidt tømmer tilsalgs.
Boland er 6 brug med skyld 33.04, største brug 17.44 mark;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
