Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
Udsæd paa hele gaarden i 1890 var: 4.i hl. byg, 11.5 hl.
havre, 15.3 hl. poteter.
Kreaturhold: 4 heste, 29 storfæ, 28 faar, 26 høns.
Den har lidt skog, bestaaende af sætermarken og den ydre
hjemmemark. Den er noksaa væksterlig, og bestaar af gran og
lidt furu, mest middelsgamle træer. Den er ikke betydelig og
utilstrækkelig for gaardens behov.
Til præstegaarden hører en middelmaadig sæter og 4
husmandspladse.
Viggen nedre (Vigg), Viggen Jensgaard, Viggen Ommundsgaard
(alm. skr. Amundsgaard), Viggen øvre, Viggen Torstensgaard,
Viggen Opstuen er 16 brug med skyld 67.55 mark. det største brug
IO.12 mark; der er 812 maal dyrket jord og 207 maal naturligt
england, 2 af brugene har intet naturligt england, 4 af brugene
har lidt tangtag. 2 af brugene har lidt laksefiskeri.
Vigg nævnes allerede i Haakon Jarls tid; Lo^in af Viggjum
omtales i Olaf den helliges saga. da han skaffede kongen et skib
med tyve bænke.
Hrütr af Viggjum nævnes før slaget ved Stiklestad, idet
islændingerne overfaldt ham og hans skare og dræbte ham efter
opfordring af Olaf den hellige, der med hentydning til hans navn
— Hrütr. en væder — sagde til islændingerne, at han vilde give
dem en væder til at slagte.
Vigg, som Hrütr havde eiet, tilegnede Magnus den gode sig.
Videre omtales Vigg i Magnus Barfods saga, idet lendermanden
Sigurär Ullstrengr, søn af Lo3in Viggjarskalla samlede mandskab
ved Vigg mod Steigarthorer; de sloges ved Vigg, og SigurSr
led et stort nederlag her.
Æli, alm. skr. Eli (Ælin), er 3 brug med skyld 33.88 mark.
det største brug 31.70 mark; der er 661 maal dyrket jord, 2 af
brugene har 54 maal naturligt england. Til fiskeri haves adgang
baade i elven og sjøen.
Det største brug med skyld 31.70 mark har 32
husmandspladse, med udsæd i 1890: 12.6 hl. byg, 34.5 hl. havre, 101.4 hl.
pote ter.
Kreaturhold var 1ste januar 1891: 7 heste. 45 storfæ, 77
faar, 4 svin, 62 høns og 4 ænder.
Overrian, (Riåar [pl.[), Oppigaard, Øverrian Nerigaard, Øverrian
nordre Nerrian, er 19 brug, med skyld 32.12 mark, det største
brug 5.48 mark; der er 549 maal dyrket jord, 324 maal naturligt
england, 3 af brugene har tilsammen tilsalgs tømmer, bord og
planker for ca. 80 kr. aarlig.
Myrin, nordre, søndre (Myrar [pl.]), er 8 brug, med skyld
"29.3« mark, det største brug 10.01 mark, der er 470 maal dyrket
jord og 97 maal naturligt england.
Hanberg (Hanaberq), er 8 brug med skyld 29.49 mark, det
største brug 11.03 mark. Hanberggaardene har 630 maal dyrket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
