Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYNESET HERRED.
373
Ferskvand:
Areal Høide o. h.
Km.2 M.
Del af Skjelbredvatn..... 0.2 221.8
8 smaavande........0.2
Samlet areal af ferskvand 0.4 km.2
Herredet begrændses paa nordvest- og sydsiden af de under
navn af Flakfjord (Fladkafjørdr), Korsfjord og Gulosen gaaende
dele af Trondhjemsfjorden. Kyststrækningen er ca. 23 km., hvoraf
paa Flakfjord ca. 7 km., paa Korsfjord ca. 6 km. og paa Gulosen
ca. 10 km.
Gulosen regnes fra Hangerskjær indtil Gulas munding; den
er ca. 3 km. bred.
Flakfjordens bredde er ca. 7 km., og Korsfjordens bredde
er ca. 5.5 km.
Gulosen er grund temmelig langt ud fra kysten, meu dyb
paa midten. Ved fjære ligger store strækninger langs kysten tørre.
Der er ingen havn for skibe, men flere baadhavne; de bedste
ved Stenhylskjær og Hangerskjær, den sidste er dog meget liden.
Ved Stenhylskjær kunde havnen ved opmudring blive god.
Færdselen foregaar væsentlig tilvands, da veiene er bakkede og
besværlige.
Øer og grunde er der ikke, men nogle skjær, nemlig
Frøsetskjcerene udenfor Frøsetgaard; de er ved høivande saa godt
som overskyllet.
Flakgalten udfor Vorpnes er en liden holme, som dampskibene
ofte gaar indenfor, men de gaar udenfor Frøsetskjærene.
Stenhylskjær er overfløet ved høivande.
Nordvestlige og sydøstlige vinde er de herskende; ved
kysternes form er retningen for en væsentlig del betinget.
Strøm foraarsages dels ved denne, dels ved flod og fjære.
Forskjellen i flod og fjære gaar op til mindst 3 ä 4 m.
Herredet liar i flere henseender en heldig beliggenhed for
kornavl, men landet er tildels temmelig høit over havet, og hyppig
er afhældet mod nord eller nordvest. Foraaret kommer som regel
sent, og egnen ligger aaben for havgulen og den kolde nordenvind
om sommeren.
Jordbunden er i den vestre og nordre del sand og aur,
blandet med muld, i den midtre del over store strækninger muld
paa ler, samt i den østre del muld med fjeld i bunden.
Agerbruget er hovednæringsveien; de dyrkede strøg
ligger i herredets vestre del, hvor der er sletteland og lerbakker.
Den største del er godt opdyrket. Herredet kan i gode aar
sædvanligvis brødføde sig.
De almindeligst dyrkede kornsorter er byg og havre.
Potetavlen er vigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
