Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRINDEN* HERRED.
395
Lade (La^ir [pl.]) er 6 brug med skyld 84.3G mark; det største
brug 55.67 mark. Der er 1014 maal dyrket jord. 4 af brugene
har adgang til fiskeri.
Lade er vel den gaard, som hyppigst omtales i vor ældste
historie. Allerede i Harald Haarfagres saga heder det om Harald,
at han der havde sin største hovedgaard, som kaldes Lade (}>ar
setti hann sin mesta hüfuöbæ, er Hla’3ir heita). De mægtige
jarler havde sit navn ladejarlerne af den gaard, og allerede Harald
Haarfagres jarl i Trøndelagen, Håkon Grjdtgardssøn, kaldes
Ladejarl i sagaen, og ligeledes om hans søn Sigurd heder det, at han
boede paa Lade (at Hlii^um). Hos ham var Haakon den gode i
julegilde paa Lade, da jarlens hustru Bergliot første julenat fødte
en gut, som kongen den følgende dag overøste med vand og gav
sit navn. Det var den senere mægtige Haakon jarl.
Det heder om Sigurd jarl, at han ligesom sin far var en
ivrig mand til at blote (hann mesti blotmaiSr), og at han gjorde
en ting, som blev meget omtalt, nemlig at han helt paa egen
bekostning holdt et blotgilde paa Lade (at hann gerfti mikla blötveizlu
å Hlö(*>um ok helt einn upp öllum kostnaiM). Lade var saaledes
et gammelt oflersted, og det heder i Haakon den godes saga, at
det var gammel skik, naar der skulde blotes, at bønder kom did,
hvor hovet eller templet var, og førte med sig alt, hvad de
behøvede. Alle mand skulde have øl til sit gilde; der blev slagtet
alslags kvæg, ogsaa heste; alt det blod, som kom, kaldtes hlaut,
og det, som blodet stod i, kaldt.es „hlautbollar", og ved hjælp af
„hlauteinar", som var gjort som limer, skulde alle stallerne
bestryges ligesom selve hovet indvendig og udvendig; og ligesaa skulde
blod stænkes paa folkene. Kjødet kogtes til gildets maaltider. Ilden
skulde være midt paa gulvet i hovet, og over ilden hang kjedlerne, og
bægrene raktes over ilden. Han, som forestod blotingen og var
høvding, skulde velsigno bægeret og al maden. Først drak de
odinsbægeret til seier og magt for sin konge, senere Njørds og
Freys bæger paa godt aar og fred. Dernæst pleiede mange at
tømme Brages bæger. De drak derpaa for de afdøde gjæve
frænder, og det kaldtes mindebægeret.
Saaledes beskrives blotingen hos Snorre i Haakon den godes
saga, der hvor Sigurd jarls bloting paa Lade omtales. Under en
høstbloting paa Lade var det, at bønder forlangte af Haakon den
gode, at han skulde spise hestekjød, da han efter Sigurd jarls
raad gabede over grydehadden (ca. aar 950). Efter Sigurd
Ladejarl boede hans søn, den mægtige Haakon jarl, seierherren fra
Hjørungavaag, paa Lade.
Paa Lade var Olaf Tryggvessøn i aaret 995, da Karkr bragte
ham Haakon jarls hoved.
Hovet paa Lade blev ødelagt af Olaf Tryggvessøn; det heder,
at han seilede til Lade, og lod bryde ned hele hovet og tog alt
gods og alle prydelser fra hovet og fra guderne. En stor guid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
