Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
1893 ......—
1894 ...... 1300
1895 ...... 2000
I dette herred fandtes det eneste nordenfjeldske jernværk,
Mostadmarkens jernværk, der laa ca. 20 km. i øst for Trondhjem.
Mostadmarkens jernværk optoges i 1G57 af præsten Bernt
Brunsmand, som erholdt de første privilegier paa værket. Det var
ikke længe i drift, idet det nedlagdes allerede i 1675. Senere
blev det igjen optaget i 1689, men atter nedlagt i 1695. Derefter
hvilte det, til et interessentskab i Trondhjem i 1758 erholdt
privilegier, og blev nu med vekslende held og med flere lange
afbrydelser sat i drift, indtil det endelig nedlagdes i 1870.
Mostadmarkens jernværk har aldrig været betydeligt, og den største
produktion, som nævnes, er fra 1791, da der produceredes 336 skpd.
7 lpd. stangjern.
Værkets hovedgrube, Gronli grube, i Leksdalens ålmenning,
førte flnskifrig jernglimmer, tildels blandet med glimmerskifer.
Bundt gruben er flere skjærp, men intet af nogen betydning.
Foruden fra denne grube flk ogsaa værket malm fra en grube paa
Hitteren, som førte spor af svovl og kobberkis og derfor var
vanskelig at behandle. Fra Banen i Helgeland flk ogsaa værket
en del malm, men da transporten blev meget lang, anvendtes kun
smaa mængder af samme.
Et andet i herredet værende bergværksanlæg var den i
Hom-melviken i 1889 anlagte ekstraktionshytte.
Ekstraktionshytten blev anlagt væsentlig i den hensigt at
udvinde guld og sølv af malm, som agtedes indkjøbt fra
forekomster i Sydamerika, samtidig med at man ogsaa vilde vinde
disse metaller, sammen med andre metaller, under behandlingen
af norsk svovlkis, kobberkis og endel malm. Selskabet var
væsentlig svensk, og for at sikre sig malm erhvervedes flere norske
gruber, fornemmelig kobbergruben Os i Østerdalen. Derfor kaldte
selskabet sig „Os—Hommelviken kopparviirk".
Værkets produktion opgives at være i 1890:
50 ton raffineret kobber, 300 kg. nikkel, 22.5 kg. sølv og
860 gr. guld.
I 1891 skal den have leveret:
115 ton kobber, 23 ton nikkel, men allerede i 1892 blev
værket nedlagt, og det for 8 — 9 aar siden nyopførte anlæg, som
efter opgivende skulde have kostet over 1 million kroner, ligger
nu øde.
Der er følgende industrianlæg i Malvik:
Torpaunets mollebrug.
Halstadelvens mollebrug.
Karlslyst sagbrug.
Karlslyst teglværk.
Mostadmarkens sagbrug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
