Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
aarsagen til den ualmindelig kraftige vegetation af vidjen. Denne
naar her en betydelig høide og danner krat, saa tykt og tæt, at
det i lange strækninger er saa godt som uigjennemtrængeligt, et
vildnis, som det er vanskeligt nok igjen at rede sig ud af, naar man
først er kommet derind, saa meget mere, som man alt som tiest
standses af brede nor og gyngende myrer. Nedskriveren maatte
engang efter i flere timer at have tullet om i krattet, tilsidst opgive
alle forsøg og slaa sig til ro ved et baal om natten inde i kjærret.
Ogsaa længere i øst i Neadalen paa svenskesiden mellem
Skars-fjeldet og Helagstøten er vidjekjærrene saa store og vidtløftige,
at man her kalder trakten „Storvidjerne".
Den nedre del af Neas dalføre i Selbu herred optages af
Selbusjøen. Den vestlige del af Selbusjøen omgives af forholdsvis
høie skogdækkede fjeld, og sjøen har her karakteren af en fjord,
som de fleste større norske indsjøer; her langs den vestre del af
sjøen er kun sparsom plads for bebygning.
Længer øst viger bredderne længer fra hverandre, og her
ligger Selbubygden vakkert med sine marker, ofte afbrudt af
frodig løvskog, og i høiderne er furu- og granskog, medens de
øverste toppe er snaue og graa.
Med en kortere afbrydelse mellem Tømras og Garbergelvens
dalføre, hvor fjeldet atter naar lige til strandbredden, er
Selbu-sjøens østre del bebygget.
I den østlige del af sjøen, paa sydsiden, hvor Neas dal
aabner sig i Selbubygden, ligger i dalens nedre del et
terrasseland, som Nea gjennemløber i slyngninger, dannende en del øer
og halvøer; ved mundingen ligger låve, flade øer og landtunger,
bevoksede med græs og orreskog, hvor vandfugle bygger reder.
Dalen fortsætter opover i den saakaldte Øvrebygd, vel bebygget,
med lier og bakker. Efterhaanden blir fjeldsiderne brattere og
rykker nærmere sammen, gaardene blir færre, og granskogen
kommer ned mod elven, indtil dalen blir en dyb kløft med spredte sætre
paa skraaninger Naar et lidet, ca. et par hundrede meter
høitlig-gende bygdelag, Floren, midtveis mellem Tydal og Selbu, undtages,
er dalen videre opover enslig, trang og mørk, med enkeltliggende
gaarde og sætre lige op mod Tydals sogn, hvor dalen paa
nordsiden ved Græsligaardene atter aabner sig, medens fjeldet paa
sydsiden fremdeles ligger nær dalbunden. I den saakaldte
Kirkebygd, i 306 m.s høide, ligger Tydalens gamle annekskirke paa en
flade med ager og eng. Ovenfor, hvor dalen kun er bebygget med
sætre, er den dog mere aaben, men med høifjeldspræg.
Efter den store myrslette, ved foden af Sylene og
Skar-dørsfjeldene, gaar dalen atter trang, dyb, steil og ubeboet, ind
mellem fjeldene og over rigsgrændsen.
Tydalen er i det hele trang; der er tre større sletter, nemlig
ved Aune, ved Lovøen, hvortil ogsaa Spøneset op til
Brant-volden maa regnes, og omkring Mosjøen. Hovedgrænden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
