- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
438

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.

saa vestover i flere krumninger til nordøstre fod af Movola, hvor
den vender nordover; nordfor Storkleppen vender atter elven
vestover, optager Tya og gaar i flere store krumninger nordvestlig ud
i Selbusjøen, gjennem hvilken vasdraget kommer ind i Klæbu.
Elven kan nærmest rigsgrændsen vades ovenfor dens sammenløb
med Ekornaaen, hvorefter den løber stille gjennem myret land og
er meget dyb; bredden vokser efterhaanden, den faar steile bredder,
og et tildels fossende løb.

Her er flere fosse: saaledes Brennaasfossen i Tydalen med
store jutulgryder, Kistadfossen ved den gamle hytteplads i Tydalen.

Den kan kun vades mellem Tydals smeltehytte og Græslingen
samt mellem Uthus og Flatnan.

Ved Tuset er færgested. Nedenfor Flaknan er elven
fremdeles stærkt strømmende, i flomtiden endog vanskelig at passere
med baad.

Straks nedenfor Øraasplads er et større stryg, og store stene
henimod Rolset vanskeliggjør flødning; ovenfor og nedenfor er
elveleiet grus og smaasten.

Bredderne mellem Flaknan og Rolset er som regel låve og
derfor udsat for oversvømmelse; næsten aarlig staar veien mellem
Øraasvold og Øraasplads under vand i flomtiden. Fra Rolset og
•nedover er bredderne paa et stykke som regel lidt høiere. Paa
det nederste stykke, hvor elven er bred, er den farbar med baad,
dog tung at ro et længere stykke mod strømmen, og elven gjør
mange krumninger, saa den ikke med fordel kan benyttes som
færdselsvei opover. Ved Kvellohaugen er fast færgested.

I den tørre aarstid kan den nederste del af Nea til nød
vades flere steder.

Ved Nestansjøen mellem Kvello og præstegaarden rides den ofte.

I flomtiden færges paa Nea paa flaader nedover elven, hvad
man skal bringe frem, som kvernstene, kalksten fra Næs brud,
bryner, kreaturer samt ved; det er imidlertid kun under St.
Hansflommen, at Nea kan befærdes paa denne maade; under isgangen
om vaaren er elven vanskelig. Opstuvningen af is har voldt
oversvømmelser, der har været faretruende for det flade land, uagtet
man har bvgget husene over storflom. Særlig udsat er landet
omkring Mølnaaens udløb i Nea.

Elven fører ofte stor vandmasse, og da dens bredder er låve,
oversvømmes altid i flomtiden endel land langs elven. Det
oversvømmede lavland anvendes som slaatteeng. Bredderne bestaar for en
stor del af sand og ler, og store stykker af jordsmonnet rives i
flomtiden løs og føres af elven enten ud i Selbusjøen eller lægges op
nedenfor.

Det er især det lange flade sletteland, før elven falder i
Selbusjøen, som aarlig taber ved udskjæring. Høiere op er
ud-skjæringerne mindre.

Ovenfor Rolset graver elven i en derværende sandmæle, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free