Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
det hænder ofte, at den ikke fryser til om vinteren. Sjøen er
helt tilfrossen i gjennemsnit hvert tredie aar og gaar oftest op i
april og mai. Det har hændt, at den er kjørt 17de mai, saaledes
i 1871. Den regulerer Neas vandføring, idet den opsamler
flomvandet fra dette vasdrags temmelig store nedslagsdistrikt og
langsomt udtømmer det gjennem sit trange udløb.
Sjøen stiger som en følge heraf i flomtiden indtil 6—7 m.
over middelvandstand og oversvømmer sletterne ved Garbergelvens,
Neas og Naalas udløb. De saaledes oversvømmede strøg egner
sig ikke for agerdyrkning.
Selbusjøen befares af en liden dampbaad, Telegraf,, bygget i
1863, 65 fod lang, med kahyt agter og tag forud. Farten er 7 å 8
mil. Der fyres med ved. I budgetaaret 1896—97 befordredes
3676 passagerer og udseiledes 1360 mil. Passager- og godsfragt
i samme aar var 3686 kr., hvortil kommer et bidrag af
statskassen af 1000 kr., samt 400 kr. af de Angellske stiftelser.
Den aarlige fartstid er ca. 7’/a maaned.
Skibet har væsentlig befordret kværnstene, brynstene, sleepers,
planker, smør og skind, og saa har det bugseret tømmer. Op til
bygden har det f’ørt alle slags landhandleriartikler.
Det nedflødede tømmer føres i store bommer over Selbusjøen
til dens vestre ende.
Det har været bragt i forslag at sænke sjøen, hvorved
10 000 maal, som nu i flomtiden oversvømmes, kunde indvindes
for dyrkning.
De andre vande er samtlige betydelig mindre end
Selbusjøen; de største er:
Store Dragstsjø paa Strindens grændse har en solid
stendæmning og er af betydning for tømmerflødningen i disse egne;
vinterveiene til Hommelviken (i Strinden) fører over samme.
Slindvotn, store og litle, er forbundne ved en ganske smal
hals; de afstænges ved dambygninger for tømmerflødningens skyld,
hvilket ogsaa er tilfældet med Sørungenvøtn, store og litle, som
ogsaa er forbundne ved en trang, men lidt længere hals.
Essandsjø er næst Selbusjøen den største. Den er tildels
omgivet af et stort myrlænde.
Stuesjøen, Langen og Vigelsjoen, den sidste paa Røros grændse,
er samtlige større sjøer.
Fiskeri om høsten drives i mange vande. I Essand,
Fiskeaaen og Nea er udmærket fiske. Det er ikke saa meget den
almindelige ørret, der fanges her, som en overordentlig stor og
smuk alpinus, der fra sjøen Essand gaar stimevis op i elvene.
Selbusjøens hele længde er ca. 33 km., hvoraf falder paa
Selbu ca. 25.5 km.; dens bredde varierer mellem ca. 1 km. og
ca. 4.5 å 5 km.
Store Dragstsjø er i det hele ca. 6 km. lang, hvoraf i Selbu
ca. 3.5 km.; største bredde ca. 1.8 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
