Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELBU HERRED.
■457
I Rotladalen i Selbu var før to gaarde, Sterneset og Lunden,
som nu er ubebygget.
Der er flere steder fundet tydelige tegn i form af agerrener,
vævestene o. s. v. paa, at der har været gaarde, som nu er forladte,
saaledes Storvolden. Børdalen og Forsansæter, Overdalen, Naaldalen
ved Slyngvatn.
Disse steder siges at have være bebyggede før sortedøden.
I Børdalen skal der have staaet et katholsk kapel, som hed
Mariekapel. Dør og stager til denne kirke skal være seet i mands
minde.
Gaardbebygningen gaar op i høider fra ca. 160 m. til ca.
700 m., sætrene til ca. 800 m.
Ovenfor gaardene Kirkvold og Fossan i Tydalen har indtil
ikke ret langt tilbage i tiden alt været sætre: Løvøieu under
gaarden Østby, Aasdalen og Moen under Aas, Stuedal og Stuevold
under Græsligaardene.
Dog har nogle af disse gaarde havt beboere op i det 17de
aarhundrede.
Længe før der blev beboere ved Stuevold, har der ved
Stue-sjøen været en fjeldstue for reisende, som skulde over fjeldet til
Herjedalen. Af denne stue, der skal have staaet ved
Stuevolds-bækken, er navnet Stuedal og Stuevohl kommet.
Igjennem fjeldskarene Skardøren og Ekorndøren har der efter
de mange stenrøser og varder at dømme været adskillig færdsel i
gammel tid til Herjedalen.
Selbyggerne adskiller sig, eller rettere adskildte sig, baade
ved sit ydre, sin klædedragt og sine skikke fra naboerne og fra
norske fjeldbønder i almindelighed.
Selbu bygd har indtil de sidste aar været temmelig isoleret
og kommunikationsmidlerne did har været daarlige. I 1849 var
der i Selbu ikke post, ikke veie, ikke landhandler og ikke læge.
Nu fører forholdsvis gode veie til herredet, Selbusiøen befares
med dampskib, og bygden har ved telefon forbindelse med
Trondhjem.
Skjønt denne isolerede beliggenhed vistnok for en væsentlig
del er aarsag i de eiendommeligheder, man har iagttaget hos
ind-byggerne i Selbu, saa er denne forklaring ingenlunde tilstrækkelig
og udtømmende, eftersom den del af Selbu herred, der kaldes
Tydalen, og som ligger endnu mere isoleret end Selbu, er bebygget
af folk med sædvanlig legemshøide, og som er langskallet.
Selbu herred har 192 gaardsnummere, hvoraf Selbu sogn
med 163 gaardsnummere, Tydalen sogn med 29 gaardsnummere.
Herredets skyld 1372.47 mark.
Der var 1ste januar 1896 557 særskilt skyldsatte brug og
efter folketællingen 1ste januar 1891 318 selvstændig beboede
brug (1367 skyldmark), 10 skyldsatte brug af 5 skyldmark er
ubeboede.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1363 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
