Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
o;>
Sanddøladal fra Grong og i Lierne helt over den svenske grændse
til Gäddede.
Lierne er en vakker bygd med mange sjøer og elve, tæt
granskog omkring sjøerne og fjelde bagenfor.
Det høie fjeldlandskab har vidtstrakte snaue rabber med
langstrakte myrer. Har man besteget en fjeldpynt i haab om,
at det er den høieste, saa kommer der en endnu høiere og saa
atter en, før man naar toppen.
Lierne har en sparsom bebygning; den ligger især omkring de
store sjøer.
Foruden de for nævnte sjøer Limingen og Tunnsjø, som
delvis ligger i Lierne, er der andre store sjøer Kvesjø, Laksjø og
Lenglingen.
Elvene har afløb dels vestover til Norge, dels østover til Sverige.
En hel del af de paa den svenske grændse liggende fjelde,
naar meget op over 1 000 m., saaledes naar Hartkjølen en lioide
af 1 390 m.; en hel del af disse fjelde, saaledes Penningkeisen
bestaar af hornblendeskifer.
Strækningen fra Snaasen mod sydøst til Ganndalen og Jævsjø
og saa videre til Sørli er omtalt af Keilhau.
Fra Imsdalsfjeldet i Snaasen sees efter Keilhau mange af
de mere udmærkede grupper af høifjeldet. Skjæker fjeldene i syd,
fjeldgrupperne øst for Jævsjøen i sydøst, Lurusneisen i øst,
Andor-fjeld og formodentlig ogsaa Heimdalshaugene i nordøst og
nord-nordøst. Skuet over Imsdalen med de mange myrer i dalbunden
er efter Keilhau trist: «Det hele har et sørgeligt udseende af
raahed og kulde; kornavlen er mislig, beiterne og slaatterne
fortrinlige.»
Egnen omkring Holdershatten, røs nr. 177, er efter Keilhau
et raat og vildt landskab; hvor der er lavt, er der sjøer og myr
eller aaben furuskog, høiere op er haardt og tørt nøgent fjeld.
Øst for Jævsjøens meget vide bassin fremtræder i den derværende
store fjeldgruppe i særdeleshed Jævsjøhatten som en imponerende
skikkelse, men den er graa og skaldet, og af et fysiognomi,
som erindrede om Klingstenskupperne i Bøhmen. Reisen
gjennem det låve myrlænde, som udbreder sig over en vid strækning
vest for Jævsjøeu, er efter Keilhau meget besværlig og kun med
nød kom pakhestene frem, skjønt det var en meget tør sommer;
ellers vilde dette landskab neppe kunne passeres uden tilfods.
Enkelte strækninger i Lierne som egnen nordvest for
Blaa-fjeld har karakter paa mange strækninger som i det indre af
Finmarken, myrerne er her afløst af tor sandmo med et svagt
græsdække og lav birkeskog.
Om myrerne langs Inderdalsaaen i Lierne, siger Keilhau, at
de er uendelige i dalbunden, som er meget flad.
5 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
