Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(56
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
hjemsfjorden nordøstlig, saaledes at lagene er skjøvet sammen i
retning nordvest—sydøst.
De. store dale, Stjørdalen, Værdalen og Ogndalen, gaar i
det hele lodret paa lagenes strøg. Langs jernbanen fra
Trondhjem til Jemteland gjennem Stjørdalen og Meråker indtil den
svenske station Storlien stryger saaledes lagene som regel tvers
paa jernbanens længderetning, og ligesaa gaar Værdalen og
Ogndalen tvers paa lagenes strøgretning.
Keilhau opfattede lagstillingen, saaledes som den sees gjennem
Værdalen, som et eneste vifteformigt skiktsystem, idet faldet var
vestligt og nordvestligt i den østlige del indtil i Kløvdal mellem
Sul og Indal, hvor lagene stod vertikalt, hvorefter der da længer
vest stadig fulgte sydøstligt fald.
Lagstillingen i Trond hjems-feltet er efter Kjerulf fremkommet
ved en række af folder med forskyvninger. Merakerprofilet
gjennem Stjørdalen og Meråker og Jemtelandsprofllet gjennem
Værdalen «fremviser virkelig paa en maade en viftestilling», men det
er folderne og forskyvningerne, som med sine paa begge sider
forskjellige stillinger danner viften. Men det er ikke lagrækken
selv, som i sin helhed danner vifte.
Kjerulf og Törnebohm, der særlig har undersøgt disse egne,
har forsøgt forskjellig inddeling af Trondhjems-feltet. Törnebohm
ytrer: «Kjerulf har til forskjellige tider havt en forskjellig
opfatning af, hvorledes Trondhjems-feltet skal deles, og det samme
har været tilfældet med mig.» Sikkert er det, at den gruppe
skifere, som Kjerulf har kaldt Rørosskiferne, ligger lavest. De
andre lagrækker er af de nævnte iagttagere ordnet paa forskjellig
maade, men nogen sikker inddeling af disse lagrækker kan, som
berørt, neppe for tiden gives.
Som hørende til den ældste afdeling i Trondhjems-feltet er
betegnet skiferen ved Levanger, en blygraa glindsende skifer med
horn blende og granat.
Bergarterne er i det egentlige skiferfelt kloritglimmerskifer,
kalkholdig glindsende glimmerskifer, glindsende lerskifer, grøn
skifer, kvartsknudelag og marmor og kalksten.
Graa glimmerskifer og graa glindsende skifer forekommer
saaledes ved Skarnsund.
Som et særskilt felt er udskilt et konglomerat- og
sandstenfelt; her er bergarterne lersandsten, kvartssandsten, graa og grøn
skifer, lersten og konglomerat.
Konglomerat staar f. eks. langs Merakerbanen i tunnelen ved
Billedholmen, ved Heil og ved Slungaard. Stenene i
konglomeratet er tilrundede og synes at være rullet. Brudstykkerne i
konglomeraterne er sandstene, lerstene, forskjellige graniter og
marmor. Konglomerat optræder ogsaa i Forbordfjeld, Lang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
