Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
81
ningen eller strandlinjens fald bliver mod nordvest eller lodret
paa kysten.
I Nordland er skraauingen fra det indre af landet til kysten
omtrent den samme, 1 : 1 500 paa hoiden af Dønna, i Tromsø amt
omtrent 1 : 1146, omkring Alten i Finmarken 1 : 1499.
Dernæst er der den mærkelighed, at den retning, hvori disse flader
skraaner, svinger med kystretningen, eller den staar altid
nogenlunde lodret paa denne.
I fjorddalene og i dalene i lavere niveauer er der terrasser,
afleininger dels af sand og aur, dels af ler, ofte baade af sand,
aur og ler; de har en nogenlunde vandret overflade, er ofte
skog-bevoksede moer, ofte flader, der benyttes til eksercerpladse; men
ofte er overfladen dyrket, og meget af det dyrkbare land er
terrasseland. Bestaar dette af sand og aur er jordsmonet ofte
skrint; er det lerterrasser, bliver det ofte meget godt land.
Disse terrasser eller trin i dalførerne er i regelen mærker
efter en gammel havstand, hvad de sjøskjæl, som ikke sjelden
findes i dem, tydelig viser.
Ved elvenes udlob i havet afsættes der den dag idag sand,
aur og ler,- som kommer til rp nær mundingen, hvor elvevandet
naar ud i havet og ikke længer kan strømme med fart. Her
bliver det langgrundt, og der danner sig flader nær havets niveau,
der er vel bekjendt under navn af ører, som Værdalsøren,
Sundals-øren, Lærdalsøren o.s.v.
Om det nuværende faste land tænkes hævet, vilde disse
ører dukke op af sjøen som nogenlunde vandrette flader, med
en sterkere skraaning ud imod havet, der hvor marbakken
nu er.
Terrasserne i dalførerne er saadanne gamle opdukkede ører, og
deres nuværende høider mærker havstande, som landet indtog i
svunden tid. Da de paa sine steder finders til høider opimod
200 m. o. h., og ofte i mange miles afstand fra havet, viser de,
at dalforerne har været i sin tid lange fjorde. Nu ligger
terrasserne ofte i stort antal efter hverandre og i forskjellige høider,
de ældste, som afsattes under en høi vandstand, øverst oppe, de
yngre, senere afsatte, lavere.
Da terrasserne er bygget af aur, sand og ler, saa kan elvene,
efterat landet har hævet sig, let skjære sig vei gjennem dem Elvene
bygger selv op sine terrasser ved sin munding, men naar terrasserne
kommer op over havet, saa begynder elvene straks at ødelægge
dem, skjærer gjennem dem, indtil det strømmende vand støder
paa fast fjeld, eller indtil elvene har faaet istand et længdeprofil
med en saa svag strømning, at de ikke mere kan flytte den sten
og aur, hvormed elvebunden efterhaanden bedækkes. Kvisler og
smaabække fra siderne graver sig smaadale i terrasselandet, og
G — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
