Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
95
leue viser sig opblandet med nordlige arter; enten har disse levet
paa stedet eller saa er de skyllet ud af ældre, koldt ler.
Namdalen har paa denne tid været en lang, trang fjord.
En forekomst paa gaarden Opdal, Overhallen, 20 m. o. h., ligger
nær Sellæg i en mæl ved Namsen ; i elvens niveau fandtes
17 arter skjæl. Den synlige del af leret begyndte ved Namsen»
overflade og var 3—4 m. mægtigt. Det overleiedes ligesom ved
Sellæg af grus. Overensstemmelsen med skjællene ved Sellæg er
god, saa de to forekomster er samtidige.
Nær mundingen af elven Reina, Overhallen, 18 m. o. h., er
varmt ler, fattigt paa fossiler; der er fundet (i arter. Leret er
et seigt blaaler.
Ved Horkas udløb i Namsen, Skage sogn, 10 m. o. h., er et
sortblaat ler som ved Sellæg med et lignende dyreliv.
En forekomst ved Leiraaerne, Snaasen, 28 m. o. h., er før nævnt.
Længere nede ved elven er lavere terrasser med en varm fauna.
En saadan terrasse findes langs den nordlige og sydlige Leiraa
fra Snaasenvatn til omtrent 1 km. opover. Terrassens overflade
ligger i en høide af 24—28 m. o. h. 1 elvemælerne langs den
sydlige Leiraa fandtes 11 arter. I elvemælerne langs den nordlige
Leiraa fandtes 18 arter. Overensstemmelsen med faunaen ved
Sellæg er god, saa begge lerafsætninger tilhører samme tid.
Ved Reitlo, Stod, 30 m. o. h., ved sydenden af Snaasenvatn,
ligger et blaat ler med skjæl under torven; 15 arter skjæl er
fundet her. Tæppeskjæltidens høieste strandlinje skulde ved
Snaasenvatn ligge i ca. 60 m s høide. Denne forekomst skiller
sig skarpt ud fra trugskjælbankerne ved Stod. Flere af de for
disse sidste banker karakteristiske former mangler eller er sjeldne.
Ved Nesratns kanal ved pæl 3 540—3 570 paa
Hell—Snnnan-banen, 60 m. o. h., er en rig forekomst af skjæl tilhørende de
første østers tid eller tæppeskjællets tid. Til samme tid hører
forekomster ved Værdalsbækken, pæl 2455—2 540, i en høide af
50—52 m. o. h. og ved Østborg, pæl 5 870, 59 m. o. h.
Skjæl, der henføres til de første østers tid, er der ved Tangen
teglverk i Stjørdalen, ved Steinsvedjan ved Hell—Sunnanbanen,
ved Værdalsøren, ved Fornes i Værdalen, paa Ytterøen, ved
Nesbakken i Inderøen.
Den i 1893 i Værdalen udgledne terrasse indeholdt adskillige
skjæl; høiden af terrassen var 70 til 80 m., og der forekommer
i samme sydlige former som østers; den hører til den høide, der
er betegnet som de første østers høide eller tæppeskjælniveauet.
I Bindalen i Nordland er nogle til tapestiden horende lerlag,
saaledes ved Aaen paa Sylten, Bindalen, 0 m. o. h.
Ved Anja, øst for Sylten, Bindalen, 8 m. o. h , er en liden
terrasse med et seigt blaaler, rigt paa skjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
