Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(114
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
bråt skrænt paa sydøstsiden af Graaelven, viste boringen et 1.90 m.
mægtigt jordlag øverst, derefter 1.60 m. blødt og saa haardt ler,
som i 8 m. fra overfladen var ugjennemtrængeligt med
haand-boret. Nordre bred af Graaelven er langs dette strøg temmelig
truende. Forst omkring 1898 fremkom de her optrædende høie
og bratte lermæler ved et fald. Graaelvens leie er fra ca.
1855-—1895 blevet 12 fod lavere, hvorved maaske blode masser har
fundet udløb og faldet opstaaet. Dette er et svagt parti langs
Graaelven. Kvittunbækken og Luddabækken falder forenede ud
i Graaelven ikke langt herfra. Langs deres bredder har mindre
udglidninger fundet sted. Graaelven fører stadig opslæmmet ler.
Hver kubikmeter vand holdt i 1894 51 kg. faste stoffe. Paa
flere steder langs Graaelven er saltholdige kilder. En prøve
holdt i 18 9 4 1.43 pct. kogsalt, et bevis for dets afsætning under
havet.
Det store lerfald i Værdalen i 1893 ligesom Hærfossens
gjennembrud samme aar i Vuku skal senere særskilt omtales.
Landets form og traditionerne viser, at der har gaaet et
overmaade stort antal lerfald i Værdalen.
Dalbunden i Værdalen langs elven synes allerede før faldet
i 1893 at have bestaaet af skredmasser og udfyldninger af elven
i historisk tid. Direktør Friis nævner i en beretning om
boringerne, at efter sagnet var der engang ankerplads for større
far-tøier saa langt oppe i dalen "som ved Sundby. Dette vil sige
9 km. ovenfor Værdalsøren. Ved Sundby skal være fundet et
skibsanker. Senere, heder det, har der været ankerplads for
større skibe ved Haugslien, hvor der ogsaa skal være fundet et
skibsanker. Selv om disse beretninger om skibsankre ikke er
rigtige, saa er den nedre del af Værdalen for en væsentlig del
fyldt med skredmasser og oporet, saa at elven nok i ældre tid
kan have været farbar.
Det er, som berørt, visseligen et overmaade stort antal
lerfald, som har gaaet i Værdalen.
Om nogle er der beretninger.
Terrasselandets form viser t3^delig nok, at udvaskninger af
elven og lerfald ikke er nye i Værdalen.
Af og til støder man paa grydeformede forsænkninger af
samme form som den, der fremkom ved lerfaldet i mai 1893,
men som nu er helt opdyrkede eller skogbevoksede. Paa dalens
sydside er en fordybning nær gaarden Landfald, hvis hele form,
ligesom navnet, tyder paa et lerfald, og ligesaa længer op i dalen
i Vuku i den fordybning, i hvilken Kulslien ligger.
1 «Gerhard Schiønings reise til Stikkelstad» berettes bl. a.:
«Oven- eller nordenfor Gaarden Lyng, paa hvilken har
tilforn staaet en Kirke, møde endeel meget høie Elve Mæle og Spor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
