Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(116
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
med Skibe have kunnet gaa langt op i Elven. Den Jomfru Stikla,
af hvilken Stikkelstad skal have sit Navn, skal med sin Flaade
have seilet op lige under bemeldte Gaard, som var hendes Bopæl.»
Hvad her berettes, at hanen i længere tid hørtes gale under
jorden, er et vandresagn, der kjendes fra flere fald. Nogen jom
fru Stikla, efter hvem Stiklestad har navn, har der neppe været.
Stikla er et elvenavn, ikke et jomfrunavn.
Til de fald, som har gaaet i historisk tid i Værdalen, tør
nok det ved Skrovegaardene regnes. Gaarden Reppe ligger paa
kanten af dette fald, der har været særdeles betydeligt. I selve
det udrasede parti ligger nu gaardene Leiren, Leirdal og
Brand-haugen, og elven, som gjennemstrømmer det gamle fald, der er som
en dal, kaldes Leiraa. Maaske har gaardene faaet sit navn
Leiren, Leirdal deraf, at de er bygget paa det land, hvor der
var ler efter faldet.
Mellem gaardene Faaren og Reppe siges engang at have
ligget en gaard, Høgreppe kaldet, som gik ud ved skredet fra
Skrove, Skroveskredet, der henlægges til det 14de aarhundrede,
og hvorom der nu kun haves dunkle sagn. Skrove er efter
Rygh egentlig et elvenavn, der maa have tilhørt Leiraaen eller
en af dens bielve. Før skredet siges Leiraaen at have gaaet nord for
Rognhaug gjennem Eklodalen. Ved Reppe fandt et mindre skred
sted straks forud for skredet i Follodalen i 1893. I dalføret mellem
K velstad og Kvello synes der at have gaaet fald efter Kvelstadbækken.
Paa samme sted, hvor det store ras i Værdalen foregik, har
der været to ras før i den anden halvdel af 19de aarhundrede,
nemlig et omtrent 1853 og et andet omtrent i 1867. Det i 1853
var det største af dem, og lermassen lagde sig da paa Hagas
udmark samt fj’ldte elven og standsede vandets løb, efter
opgivende, i tre døgn, visselig dog fordi der dengang ikke var
nogen vandføring i vasdraget. Raset foregik i juli og afstedkom
ikke nogen større skade paa eiendommene.
Det sidste ras, omtrent 1867, standsede ligeledes elven en
stund, saa at man kunde tage laks i det tørre elveleie med
hænderne nedenfor. Raset foranledigede nogen oversvømmelse,
uden at dog skaden var særdeles betydelig. Ogsaa dette ras
foregik om sommeren og paa en tid, da der var liden
vandmasse i vasdraget.
Et skred ved By i Værdalen gik i aaret 1874.
Et lerfald gik paa Halle i Inderøen herred i slutningen af
det 18de eller maaske i begyndelsen af 19de aarhundrede i det
saakaldte «Hallfald». Skredet gik nedover mod den mellem
gaardene Halle og Hamsaas fra Granavatn løbende lille elv, der
falder i sjøen ved strandstedet Strømmen. Skredets længde var
5 å 600 m., idet det strakte sig fra nordre del af gaarden Hal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
